Lapper, undertrøje og kemo-vanter - et opsamlingsheat

Jeg er igang med at udrydde garnrester og arve-garn og garn der har ligget meget længe og som aldrig har vækket min skabertrang. Til sådan noget langtidsparkeret garn er der jo et perfekt formål, så garnet kan komme videre i verden og gøre gavn i stedet for at ligge i min garnkasse og fylde og kede sig.
Nemlig lapper. Til tæpper. Til hjemløse. Gennem Varme 15x15 - så man ikke selv behøver at strikke de 77 lapper der bruges til et enkelt tæppe. Det er smart!
Bliv medlem af gruppen på Facebook og gå blot igang med at lave lapper, huer, vanter, sokker og andre dejlige og varme ting.

 

Jeg bruger også de små rester, så nogle af lapperne bliver meget spraglede. De mange ens lapper var et garn-fejlkøb. Det så flot ud da jeg købte det, men siden har det aldrig rigtig sagt mig noget. Men det er sokkegarn med 75% uld, så det er nok ok varmt til tæpper :)

Da min mor fik kemo i efteråret frøs hun om hænderne, så hun ønskede sig et par kemo-vanter. Hendes yndlingsfarve har altid været orange, og for at de ikke skulle blive for sarte - og for at give dem lidt mere spark - blandede jeg rød med i. Nu har jeg jo arvet dem, fordi vanterne alene ikke kunne holde hende i live. Og så er det praktisk at jeg har samme størrelse hænder som hun havde. Både på laaangs og på tværs :)
Vanterne er lavet meget lange - lillefingeren forsvinder næsten - for de er jo lavet til at sidde passiv, ikke til at arbejde med. Og når jeg går tur kan fingerspidserne lige smutte med op og få lidt varme, så jeg er ret glad for dem.

 

De er også gode ved computeren, mod kold musehånd.
De er lavet i babyuld - det STÅR der på banderolen, det er ikke min skyld. Det er 100% merino og dejlig blødt.


Og så var der undertrøjen. Jeg havde et par slaskede joggingbukser som jeg ikke længere gad at bruge - de var blevet så triste. Nu er de blevet til en undertrøje. Den er lavet af 4 baner, fordi hvert ben var lavet af to stykker stof, så der var ingen stykker der var brede nok til at dække hele for- eller bagsiden. Sidesømmene er normale. Midt for og midt bag vender sømmen udad, fordi når der nu SKAL være en syning ned midt gennem det hele vil jeg hellere have at den gør væsen af sig end at den prøver at gemme sig.

Almindelige sidesømme, omvendte for- og bagsømme. De små skuldersømme er almindelige som sidesømmene. Ingen hokus pokus dér.







Det er en helt simpel undertrøjemodel, klippet efter en anden af mine undertrøjer - så ved man hvad man får ;)

/Maria

Penalhus

I dag var jeg hjemme hos Emma, der skulle hjælpe mig med at lave et penalhus til mine hæklenåle. Jeg har ikke rørt en symaskine siden 8. klasse, så det var jo et spændende gensyn. Og note to self: Strømpebukser og glat symaskinepedal er en risikabel kombo!

Først fandt vi nogle fine farver

Vi fulgte en modificeret form af den penalhusopskrift Emma har linket til i dette indlæg. Jeg ville gerne have et penalhus der ikke var så højt.

Herefter følger billedbeviser på at jeg selv sad ved symaskinen (men Emma gjorde næsten alt andet, opmåling, tilklipning, sy-her streger). 

Og til sidst, var der et penahus!

Bemærk det lettede udtryk

Gaver til de kære små

Og her er der ikke tale om børn - men derimod mine tamrotter!

Disse kære dyr er rigtig glade for at have hængekøjer som de kan sove og putte i. Den slags kan erhverves i dyre domme, men da de har det med både at bide i dem - og derudover ikke altid lige gider flytte sig når der skal besørges, så var det oplagt at jeg kastede mig over at lave dem selv.

Rotter ser (heldigvis) ikke særlig godt, så de er ligeglade med hvilken rædselsfuld farve jeg laver køjerne i, ligesom de ikke rynker på snuderne over at mine sy-sting måske ikke altid er helt lige.

Inspirationen til køjernes design har jeg taget ud fra hvad der har været til salg på nettet - og jeg startede allerførst med ganske almindelige firkantede køjer.

Stoffet jeg pt. bruger købte jeg meget billigt i Stof2000 (gav vist 10 kr for 1 meter) og efter 4 køjer er jeg kun halvt igennem. Farven er lyserød og det er sådan noget velour-agtigt noget. Det vigtigste i stofvalget var at det var blødt at ligge på og havde lidt fleksibilitet. Derudover skulle det være tæt nok til ikke at flænse når der kom vægt på køjen. Drengene kan potentielt komme op og have en samlet kampvægt på 1500-1800 g, så det skulle være holdbart.

Her ser man to af drengene der ligger og putter i en af de første køjer jeg lavede. Den var meget simpel og blev lavet ved at klippe et aflangt stykke stof som blev foldet så det lå med vrangen ud af, så placerede jeg et stykke kantbånd i hvert hjørne, som senere gjorde det ud for løkker til at hænge den op i, og endeligt syede jeg den rundt langs kanten. Dog efterlod jeg plads til at vende den, og syede derefter det sidste stykke.

Drengene voksede dog hurtigt og inden jeg fik set mig om, så var de to første køjer for små. I starten kunne de alle 3 ligge i en samlet - nu kunne der pludselig kun lige præcis ligge en.
Jeg havde set at flere havde køjer i 8-tals-form, og jeg kastede mig over dette som mit næste projekt. Dette krævede som udgangspunkt et meget langt stykke af mit hæslige stof.

Som tidligere blev det syet hele vejen rundt, dog ventede jeg med at tilføje stropperne. Dernæst syede jeg de to smalle ender sammen, så jeg havde en stor cirkel af stof i 2 lag og efterfølgende syede jeg cirklen sammen på midten, således at jeg fik to mindre huler. Slutteligt monterede jeg stropperne. Det gav følgende resultat --->

                                                                      Det var bare lykken!
Jeg kan uden tvivl sige, at ud af alt hvad jeg har kreeret i tidens løb, så er denne køje  den ting der er blevet brugt mest. Faktisk kunne de ikke en gang vente til at jeg havde hængt den helt op, før de begyndte at kravle rundt på den. Ikke nok med at der er to huller/huler hvor der er plads til dem alle 3 på samme tid - så har de også mulighed for at sidde ovenpå den.




Resultatet har givet mig blod på tanden, og lyst til at se om jeg kan efterligne flere forskellige typer af køjer. Jeg skal nok få rig anledning til det, da drengene endnu er langt fra udvokset.
Køjerne er indtil videre blevet syet i hånden. Jeg ligger inde med en symaskine, som på et tidspunkt nok skal finde en plads i mit hjem - for jeg er sikker på, at når først jeg får sving i den, så vil det ikke tage mig lang tid at kreere endnu flere køjer.

Putte Putte Putte.

Lidt flere penalhuse.

Efter sidste omgang penalhuse eller make-up punge fik jeg lyst til at blive ved. Jeg havde en ide om at jeg nemt kunne lave nogle små ændringer med stor succes. Det kunne jeg ikke!
Jeg syede denne pung om to gange og er stadig ikke tilfreds. Jeg er heller ikke vild med stoffet mere. Den er dog funktionel, så den er allerede taget i brug.

Og da jeg alligevel havde stoffet ude og strøget lærredsvlieseline på bagsiden fik jeg også en lille Earbud pouch. Den er også taget i brug selvom jeg er misundelig på den i hør.

Jeg stoppede dog ikke der og forsøgte mig med en hel tredje opskrift jeg ikke ændrede på...
Det er en god opskrift. Den er lige til at gå til.  ( Der er ting jeg ville gøre anderledes og jeg kommer til at forsøge... )

Jeg er ret tilfreds med udseendet. Jeg tilføjede yderstoffet noget lærredsvlieseline på bagsiden for at få til stabilitet. Næste gang vil jeg prøve at kombinere hjørnerne fra den buede pung samt tilføje stropper i hver ende.

Stoffer er af mærket Flea Market Fancy og jeg har købt det på Etsy. Lynlåsen er fra Stof2000.

/Emma

Opdatering: Jeg er ikke glad for den blå pung og har kasseret den helt. Nu er alle mine ting pakket i den grå, som jeg er meget meget glad for.