Viser opslag med etiketten strømper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strømper. Vis alle opslag

torsdag den 1. maj 2014

Opsamlingsheat

Jeg er kommet lidt i bund med de ting, der lå i venteposition, og har fået ryddet lidt op OG lavet nye projekter :)

Min veninde blev 40 og hun vil gerne igang med at sy, men er alligevel ikke HELT sikker, så vi ville bare give hende et gavekort til stof, så hun selv kan styre hvilken retning den nye hobby skal gå i. Men til hende ville jeg ikke give en 'flad' gave, så jeg lavede en lille pung til at gemme gaven i og symbolisere formålet ;) Lavet af stof jeg havde liggende - et viskestykke fra HM, som er købt til sjov og ikke til viskestykke. Og røde køkkentern, vistnok fra Ikeas stofrestekasse.


I stofoprydningen fandt jeg en gammel firkantet dug, arvet fra min farmor. Den er meget forårsfarvet og glad og nu er den blevet til en mulepose til mig selv:


Inderlomme - nu med orange køkkentern - højst sandsynligt også fra Ikea.
Jeg fik testet min skråbåndsfolder, som jeg fik til jul, for jeg havde intet skråbånd, der passede til ternene. Det gik ok, men håndtaget sidder i den forkerte del, så den skiller ad, mens man bruger den, hvis man trækker for hårdt...eller også er det bare mig, der ikke er udlært i skråbånd endnu. Men det er smart alligevel, at man kan lave sine EGNE skråbånd. Jeg har ikke klippet dem på skrå af trådretningen, for så bredt var mit stofstykke ikke, og da det ikke skulle om runde hjørner gik det fint.
Taske set fra bunden/centrum af dugen, liggende på det ny-ombetrukne strygebræt
Nyt look til strygebrættet. Det har stået i kø længe og været temmelig usselt, og nu er det bare så fint. Stof er naturligvis fra Ikea - syet på frotte, for at give lidt pondus og snøret fast nedenunder. Som snørebånd på en sko. Det er ikke en super-æstetisk løsning set nedefra, og derfor får I kun et billede ovenfra ;)

Undervejs i oprydningen af stof og garn fandt jeg to par sokker jeg totalt havde glemt eksisterede. De lå og ventede på at blive stoppet/fikset.

De stribede strømper blev stoppet på den schweiziske måde, hvor man følger trådene og på en måde strikker sokken igen oveni den gamle strik. Sjovt og nemt :)

De grønne strømper havde det meget værre, med store huller under forfoden - og samtidig var jeg aldrig helt tilfreds med den spidse trekantede tå, som absolut ikke havde min fods form. Det er de første strømper jeg nogensinde strikkede, så der var alligevel en vis stolthed forbundet med dem ;)
Jeg pillede dem op til hullerne var væk, og strikkede dem om. Nu med rund tå. Som er min favorit og giver god plads til mine frihedselskende tæer.
Strømpernes korrekte farve
Falsk farve på færdige fusser

Så nu er der ryddet lidt ud i bunkerne, og det er rart at få bundet sløjfe på nogle af de løse ender :)
/Maria




lørdag den 27. oktober 2012

Ikke helt begejstret

Jeg er for et stykke tid siden gået igang med "to strømper på een pind, nedefra og op"-projektet som jeg har været meget spændt på. Det var jeg i hvert fald indtil jeg begyndte :s





























Oh, how I hate thee - let me count the ways...

Det er noget baks i begyndelsen, og begge strømper insisterede på at lave et uklædeligt 'hul', men kun i den ene side af tæerne (hvis det giver nogen mening). Jeg opgav at få det pænt og skumlede bare over det tilsidst. Og til stadighed.

Jeg skal hele tiden skifte garn. For mig er det noget der virkelig nedbringer strikketempoet. Altså jo ikke med flere timer om dagen, men garanteret et par timer når strømpe-sættet er færdigt.

Jeg skal hele tiden skubbe de relevante masker ind på den faste del af rundpinden - og de er stramme i enderne, for jeg har noia over at få et par iøjnefaldende 'striber' af løs maske hele vejen op ad benene - og det tager tid og tager strikketøjet ud af mit strikkegreb, så jeg skal hele tiden tage fat i det rigtigt igen.

Det er herre-nederen-langsomt at få noget fremskridt med denne metode. Jeg ved godt at når jeg endelig har kæmpet mig færdig, så har jeg hele TO strømper - oh the wonder - men undervejs er det virkelig svært at se at jeg overhovedet kommer nogen vegne. Så instant gratification er i dén grad udelukket. Jeg kan ikke se på nøglerne at jeg overhovet er begyndt, og så er der altså lang vej i mål....

I denne sammenhæng kan også nævnes manglen på stolthed, når man i triumf tager den første færdige strømpe og i glædesrus svinger den over hovedet og hujer: Nu mangler jeg bare én magen til :)


Som positivt kan nævnes:
Strømperne får samme størrelse/længde/bredde/fejl - et sæt identiske tvillinger. (Hvis man altså brugte ensfarvet garn)

Begge er færdige når man er færdig (hvilket jo er den positive side af, at det går så hulens langsomt...)

Jeg formår at undgå 'striberne' i siderne, fordi jeg strammer meget til. Men ellers ville de også virkelig gå mig på, så jeg betragter det som en simpel nødvendighed.

Konklusion:
Jeg tror jeg er en strømpepinde-kind-of-gal, i stedet for dette nymodens med strømper på rundpinde tsk-tsk-tsk...

På strømpepindene skal jeg ikke stramme særlig meget til mellem pindene, jeg har garnet liggende på dets plads mellem fingrene konstant, maskerne glider ubesværet over pinden, fordi de ikke er ude på noget tyndt stykke og skal tilbage på det tykke. Og ret vigtigt: jeg kan se fremskridt hurtigt.

Ulempen er at man selvfølgelig skal tage sig sammen til at strikke nummer to, og at man skal tælle-tælle-tælle.

Jeg overvejer at overføre strømperne her til almindelige strømpepinde, men giver det lige en chance mere.

Ideen med nedefra og op er jeg vild med (jeg er endnu ikke nået til hælen - måske er det helt sindssygt svært) men tanken om at jeg bare kan strikke til der ikke er mere garn istedet for at skulle sidde og blive nervøs over om der er garn nok til den sidste fods tæer tiltaler mig voldsomt. Jeg kan nemlig godt lide lange strømper :)

Materialeinfo:
Som det ses af billedet er det Mayflower Strømpegarn, fra Sommerfuglens gadekurve.
Pinden er en Knitpro 80cm i str 2.5. Og det er altså ikke pindens skyld at det er besværligt - den er nemlig meget fleksibel i wiren og det er helt bestemt meget rart når man som her bøjer den 19 gange rundt om sig selv.



Puha det var rart at komme af med mine strikke-genvordigheder - jeg satser på mere positive indlæg fremover...Happy-happy-happy :D

Maria