Viser opslag med etiketten Sjal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sjal. Vis alle opslag

søndag den 30. juni 2013

Sjal i flammer

.... eller "Flammefarvet Sjal."

Dette har været et længerevarende projekt. Ja det har vel været omkring et halvt år under vejs. I starten gik det hurtigt. Det var vinter og projektet var endnu så småt at jeg kunne have det med og nørkle på det på vej til og fra arbejde. Sådan fik jeg effektivt arbejdet ca. to timer på det om dagen i en længere periode. Til sidst blev det for stort at slæbe med, og måtte det blive et sofa-projekt derhjemme. At få det gjort færdigt har været et langt sejt træk. Det har været for varmt at sidde med på de varmere sommerdage, men takket være de seneste dage med køligt vejr er kræet blevet taget frem igen. Nu skulle det simpelthen være færdigt! 

Jeg elsker sjaler – også selvom at jeg går alt for sjældent med dem. Til gengæld, så hader jeg små sjaler. Sjaler skal være store, så man kan putte sig i dem, og gemme sig lidt.
Så da jeg begyndte på dette projekt havde jeg ét primært mål for øje; det skulle være stort! Og ja.. det er det skisme også blevet.

 
Sjalet er hæklet i Drops Delight farve 13. Og jeg er ærlig talt helt pjattet med farverne. Det er lige mig! Det er flammer – og jeg føler mig som en anden Fugl Føniks, når jeg står og basker med det inde på stuegulvet J
Jeg har ærligt talt mistet tælling på hvor mange nøgler jeg har brugt på det. Jeg mener at jeg købte 4 eller 6 nøgler i første omgang, og sidenhen 4 mere, hvoraf ca. ½ blev brugt til de fine vanter jeg har fået af Maria – hvor jeg så glemte at de resterende nøgler faktisk matchede dem jeg sad og arbejdede med. Så da jeg havde brugt de først-indkøbte nøgler, og ikke mente at sjalet var stort nok, var det nemt at gå over og hive de næste nøgler frem. Lykken ville at de tilogmed var samme parti som de jeg havde købt i første omgang. Således tror jeg (!!) at jeg har brugt 9 ½ nøgle i alt, men i må ikke tage mig på ordet.
Jeg var stensikker på at opskriften var fra Garnstudio, men jeg kan ikke finde en derinde nu, som matcher det jeg har lavet. Så måske har jeg bare hevet noget op af hatten. Det er skønheden ved at lave noget over så lang tid. Anyways: Opskriften minder meget om denne på Garnstudio bortset fra at jeg har brugt dobbeltstangmasker over det hele.

Nu vil jeg i gang med et nyt projekt. Endnu et sjal! Så kan det være, jeg lige når at få det færdigt til at vinteren kommer.





























mandag den 11. marts 2013

Nytårsfortsæt - Projekt 2

Så blev jeg færdig med det andet projekt der blev påbegyndt en gang sidste år.

Det er et sjal, strikket i et mønster på 12 rækker der bare gentages i det næsten uendelige, derfor har det taget lidt tid og vilje at få det færdigt - jeg kørte lidt træt i det cirka halvvejs og nu kan jeg det søvne.
Men grundet nytårsfortsættet er det nu færdigt.
Sjal i fuld længde, ca. 120 cm.
Hulmønster
Jeg har strikket det i et bomuldsgarn fra Permin der hedder Bonnie, i farven støvet grøn, det er nogle fine pasteller man kan få garnet i.
Jeg købte garnet inden jeg vidste hvad jeg skulle bruge det til, fordi jeg synes det var lidt noget sjovt noget. Det ser ud til at tråden er vævet sammen af små tråde, og ikke spundet, og det føles meget blødt.
Det har dog skiftet lidt struktur når det er strikket op, og er blevet knapt så blødt som forventet, men stadig et dejligt sjal. Mønstret har jeg fundet på Purlbee her (tilfældigvis)
Sådan ser det ud på

mandag den 10. september 2012

Smuk som en påfugl

Dette var mit større strikkeprojekt nr. 2. Jeg gik i gang med det som relativt uerfaren strikker og det tog så også ca. 1½ år at få det helt færdigt. Det sidste halve år prøvede jeg at tage mig sammen til at hækle kanten, og dermed sagt at jeg er ikke den store hækler.

Der blev pillet en del op undervejs, da jeg fandt ud af at jeg strikkede helt forkert og derfor tog ind i stedet for at tage ud. Nakken er derfor ikke helt strikket som i opskriften, fordi jeg blev doven, og ikke pillede det hele op der var strikket forkert. Men resultatet blev meget godt alligevel og jeg fik, i processen, lært at læse en strikkeopskrift rigtigt.

Opskriften har jeg fra Micorbis og det er strikket i 100 % alpaca garn.


Det er dog et meget stort sjal, næsten som et lille tyndt tæppe, så jeg bruger det mest til at have om mig når jeg sidder et koldt sted og strikker.

søndag den 9. september 2012

Verdens varmeste Sjal...

...eller sådan føltes det da jeg strikkede det her i sommers.

Jeg fandt mønsteret på "Familie Journalen"s hjemmeside af alle steder, og hele balladen starter i nakken med fem masker som man så bliver ved med at øge på ude i kanten og rundt om den midterste maske.

Jeg har ikke rigtig nogle billeder af processen, for jo større det blev(og jeg har vist nok brugt syv garnnøgler på det) jo mere blev det en strikket klump. Formen trådte først frem da jeg tog det af rundpinden. 



Det har været et af de slags projekter som jeg har lagt fra mig og taget op et par gange, og det er for det meste blevet til mens jeg sad foran fjernsynet. Sjalet består af ret masker og er i sin form meget enkel, men alligevel er det lykkedes mig at lave en fejl i midten af "ryggen" og jeg var altså for doven til at pille  700+ masker op da jeg opdagede fejlen.


Men hey, nu har jeg et fantastisk varmt sjal at have om skuldrene til når jeg i vinter skal til at strikke uldne sokker på livet løs :)

/Anna