Julegave-nørkle

En forsinket julegave for jeg løb tør for garn! Og i butikken havde de udsolgt af den grønne da vi var derinde i fredags. Suk! Men så er det godt at herren ikke er kritisk med farverne - og mest er krævende mht pasform og funktion :)
Så de der strikkede selv-opfundne hjemmesko-sokker blev altså til hæklede hjemmesko-sokker. Det er lidt nemmere at gøre som man vil undervejs i hækling end i strik. I hvert fald for mig :) Og kanten på den ene blev blå/sort i stedet for grøn/sort.

Made to fit. Så man kan ikke bare bytte om på højre og venstre.

Happy feet :)

Ragg-strømpegarn fra Hjertegarn. Fra Sommerfuglen, men den grønne er jo så altså udsolgt...

Bunden er hæklet i tre tråde garn. Fastmasker i hæl og halve stangmasker og stangmasker til at tage ud til tæer - mest til storetåen.

'Overlæderet' er i to tråde, en af hver farve, og en blanding af de samme masker - så det passer med højde inden indtagninger, og indtagninger ovenpå foden - med videre.

Alt er hæklet med nål 6 - og hæklet meget stramt i forhold til min standard.

Der findes ingen opskrift for jeg har ikke skrevet noget ned. Business as usual.

Jeg synes de er ret lækre og dejlig varme at have på. Bunden af 3 tråde er virkelig tyk og isolerende :)

Hvis jeg skal lave et par til mig selv tror jeg de bliver ensfarvede, og så måske med en anden farve kant. Og der er jo rig mulighed for at lege med hulmønstre i overlæderet :)

/Maria

Vanter til Cecilie

Jeg har opdaget fejlen i min vante-fremgangsmåde. Det drejer sig om at jeg strikker inkonsistent. Nogle gange strammere, andre gange løsere. Måske har det noget at gøre med stress kontra afslappethed? :)

Så nu er ikke blot mine egne vanter blevet forskellige længder, men også Cecilies. Jeg håber det går. Nu må de prøves på Cecilies frøkenfingre og så må vi se om de kan blive godkendt. Jeg synes de er flotte i farven, men jeg er ikke tilfreds med inkonsistensen!

Den med rød top er den stramme sag, og den mere grå-orange er slacker-vanten.

Til at begynde med havde jeg problemer på strømpepinde 2,5 som jeg ellers plejer at bruge uden problemer, men i dette garn, som er Kunstgarn fra Hjertegarn, blev vanten så luftig at den kunne betegnes som see-through og absolut ikke egnet til blæst af nogensomhelst styrke. Dårlig idé til marts-vanter :s

Så jeg hoppede til pind 2,0 i stedet for og alligevel lykkedes det mig altså at strikke for løst på den ene vante. Ak ja.

Vanterne er lavet med ekstra lang håndleds-længde for at undgå at det blæser ind og man skiller ad.

Især Sarah bedes lægge mærke til at disse vanter blev færdige mens det stadig er koldt og ikke behøver over-somre på en hylde et sted. (Nogle gange kommer en snestorm og frostgrader i midten af marts bare meget belejligt...)

Tak for lån af garn Cecilie. Nu må du gerne få det igen.
:)

/Maria

Ikke helt begejstret

Jeg er for et stykke tid siden gået igang med "to strømper på een pind, nedefra og op"-projektet som jeg har været meget spændt på. Det var jeg i hvert fald indtil jeg begyndte :s

Oh, how I hate thee - let me count the ways...

Det er noget baks i begyndelsen, og begge strømper insisterede på at lave et uklædeligt 'hul', men kun i den ene side af tæerne (hvis det giver nogen mening). Jeg opgav at få det pænt og skumlede bare over det tilsidst. Og til stadighed.

Jeg skal hele tiden skifte garn. For mig er det noget der virkelig nedbringer strikketempoet. Altså jo ikke med flere timer om dagen, men garanteret et par timer når strømpe-sættet er færdigt.

Jeg skal hele tiden skubbe de relevante masker ind på den faste del af rundpinden - og de er stramme i enderne, for jeg har noia over at få et par iøjnefaldende 'striber' af løs maske hele vejen op ad benene - og det tager tid og tager strikketøjet ud af mit strikkegreb, så jeg skal hele tiden tage fat i det rigtigt igen.

Det er herre-nederen-langsomt at få noget fremskridt med denne metode. Jeg ved godt at når jeg endelig har kæmpet mig færdig, så har jeg hele TO strømper - oh the wonder - men undervejs er det virkelig svært at se at jeg overhovedet kommer nogen vegne. Så instant gratification er i dén grad udelukket. Jeg kan ikke se på nøglerne at jeg overhovet er begyndt, og så er der altså lang vej i mål....

I denne sammenhæng kan også nævnes manglen på stolthed, når man i triumf tager den første færdige strømpe og i glædesrus svinger den over hovedet og hujer: Nu mangler jeg bare én magen til :)


Som positivt kan nævnes:
Strømperne får samme størrelse/længde/bredde/fejl - et sæt identiske tvillinger. (Hvis man altså brugte ensfarvet garn)

Begge er færdige når man er færdig (hvilket jo er den positive side af, at det går så hulens langsomt...)

Jeg formår at undgå 'striberne' i siderne, fordi jeg strammer meget til. Men ellers ville de også virkelig gå mig på, så jeg betragter det som en simpel nødvendighed.

Konklusion:
Jeg tror jeg er en strømpepinde-kind-of-gal, i stedet for dette nymodens med strømper på rundpinde tsk-tsk-tsk...

På strømpepindene skal jeg ikke stramme særlig meget til mellem pindene, jeg har garnet liggende på dets plads mellem fingrene konstant, maskerne glider ubesværet over pinden, fordi de ikke er ude på noget tyndt stykke og skal tilbage på det tykke. Og ret vigtigt: jeg kan se fremskridt hurtigt.

Ulempen er at man selvfølgelig skal tage sig sammen til at strikke nummer to, og at man skal tælle-tælle-tælle.

Jeg overvejer at overføre strømperne her til almindelige strømpepinde, men giver det lige en chance mere.

Ideen med nedefra og op er jeg vild med (jeg er endnu ikke nået til hælen - måske er det helt sindssygt svært) men tanken om at jeg bare kan strikke til der ikke er mere garn istedet for at skulle sidde og blive nervøs over om der er garn nok til den sidste fods tæer tiltaler mig voldsomt. Jeg kan nemlig godt lide lange strømper :)

Materialeinfo:
Som det ses af billedet er det Mayflower Strømpegarn, fra Sommerfuglens gadekurve.
Pinden er en Knitpro 80cm i str 2.5. Og det er altså ikke pindens skyld at det er besværligt - den er nemlig meget fleksibel i wiren og det er helt bestemt meget rart når man som her bøjer den 19 gange rundt om sig selv.



Puha det var rart at komme af med mine strikke-genvordigheder - jeg satser på mere positive indlæg fremover...Happy-happy-happy :D

Maria

Luskede luffer

....der er noget lusk med det garn.... Jeg har talt og talt og talt - både masker og pinde - og alle tal er ens i de to vanter. Garnet hedder nøjagtig det samme, fra samme firma og vejer det samme på meteren, og jeg har brugt samme størrelse pinde. Og derfor overvejede jeg da virkelig ikke at måle undervejs, så jeg strikkede bare den blå-grønne færdig og opdagede først bagefter at der bestemt er tale om to forskellige vanter. Meget forskellige. Det ser dog værre ud end det føles, så jeg vil gerne bruge dem selvom det er bastard-vanter. Og jeg har alligevel ikke garn nok tilbage af nogen af farverne til at jeg kan strikke en ny makker til dem begge. (Jeg nægter at købe et tredje nøgle til at lave luffe-venner af - så ender jeg med en helt tredje størrelse...)

I øvrigt kan nævnes: at det er noget lidt 'hårdt' garn, men jeg opdagede med sokkerne, at efter en 40 graders vask bliver det dejligt blødt :) Begge vanter er vasket - og de var også hver deres størrelse inden vask, så det er heller ikke her luskefaktoren gemmer sig.

Nu får jeg endnu mere blod på tanden til at gå igang med strømperne som man strikker på een gang på samme rundpind. Det kan være det kan tage livet af sådan noget lusk.