Farverige hæklerier

Jeg er stadig igang med mit Groovy-ghan, men det har ligget stille i et stykke tid, da det er aaalt for varmt at sidde med pt. (og så blev jeg opmærksom på hvor skævt det er, så nu er jeg også lidt irriteret på det).

I mellemtiden har jeg lavet en lille prøveklud, som måske bliver brugt som karklud. Jeg blev inspireret af mit mexi-tæppe, og ville se om man kunne lave ca. samme effekt i hækling.

 

Farverne er desværre ikke gengivet så godt.

Enlig sprutte søger

Jeg er rigtig dårlig til at få lavet mere end 1 af noget.

Enlig Sprutte M/K

Først var der sokken. Den bestod af ufatteligt mange dobbelte stangmasker, og den tog en krig at lave. Derudover begik jeg så mange fejl undervejs, at jeg ved at når jeg laver nr. 2, bliver jeg nødt til at trevle nr. 1 op igen og starte forfra. For ellers bliver de meget uens. Det giiider jeg ikke, der er derfor gået et år siden jeg blev færdig med med første, i næste uge...

Jeg har lavet 1 halvhandske fra Hovedstads, og den kiksede også så meget, at det samme som før gør sig gældende. Jeg mangler ikke kun 1, jeg mangler faktisk 2. Og det giiider jeg ikke!

Første lange række af kædemasker

Det sidste jeg har færdiggjort var en sprutte til Sprutteindsamlingen, hvor nogle friske blogdamer samler  hæklede blæksprutter ind til neonatalafdelingerne i Danmark. Jeg elsker jo at hækle dyr, så det synes jeg var en fremragende ide. Men. Hold op hvor jeg ikke elsker at hækle i kædemasker. Og det skal man. Meget. Så jeg fik kun lavet 1.

Og nu er jeg igang med en grillhandske. Og da jeg ikke kunne finde en opskrift, tænkte jeg: Jeg laver da bare selv en! Og det gjorde jeg så. Bortset fra, at jeg ikke har skrevet noget som helst ned om hvad jeg har gjort. Jeg aner ikke hvor mange masker jeg startede med, hvor jeg tog ud, hvor jeg lavede hul til tommelfingeren og hvor stort det var osv. Hvilket vil sige, at hvis/når jeg skal lave nr. 2, skal jeg tælle og tælle og tælle. Og det giiider jeg ikke!

Trial and error - et hæklet iPhone cover

Min arbejdsmobil er en iPhone, og jeg er lidt træt af den bumper som hører til, men hvis jeg skal have et rigtig cover skal jeg selv betale det. Så jeg tænkte at jeg ville prøve at hækle et, og det burde være muligt at hæklet et uden forside, og med huller til alle knapperne.
Og det er da næsten lykkes, men alligevel ikke.

Bagsiden gik nu meget fint, og let, og der er målt efter telefonen, og så lige en tand mindre, da jeg tænkte den jo skulle sidde ordentlig fast på telefonen.

I gang med bagsiden

Og så lavede jeg en kant hele vejen rundt til at starte med, det er så måske her det er gået galt. Da det endelige produkt er ret slapt i kanten, så der skal nok nogle færre fastmasker til.

Første omgang omkring

Ved anden omgang rundt hæklede jeg luftmasker hvor der skal være huller til knapperne, og fastmasker hvor der ikke skal være hul. Og så en tredje omgang kun med fastmasker.

I gang med tredje omgang af siden

 Og så en fjerde omgang, hvor jeg i hjørnerne hæklede 3 masker sammen, så der kommer et buk ind om telefonen, og resultatet endte så som vist nedenfor. Lidt stor i kanten, men et godt forsøg synes jeg da selv, og et fint eksempel på at ikke alt lykkes.
Men jeg tror stadig det er muligt, så tror det får et forsøg igen på et tidspunkt.

Endeligt resultat, lidt stor i kanten

Mønsterstrik på sok

Nå nu har jeg begivet mig ud i at prøve at strikke i mønster, og må sige det ikke er så let.

Har eksperimenteret lidt tidligere men det er aldrig lykkes mig at lave et mønster der ikke bare foldede sammen pga. snorene bagpå, men jeg vil gerne strikke en trøje med mønster i snart, så nu øver jeg mig lidt på et par sokker, måske ender det bare med en sok.

Mønstret er Space Invaders, og indtil videre ser projektet således ud:

På indersiden ser det dog sådan ud:

Det strammer lidt sammen hvor mønstret laves, som man kan se på billedet, men det er ikke så stramt som tidligere projekter jeg har øvet på. Jeg overvejer at sno trådene lidt oftere bagpå på næste sok.

Ikke helt begejstret

Jeg er for et stykke tid siden gået igang med "to strømper på een pind, nedefra og op"-projektet som jeg har været meget spændt på. Det var jeg i hvert fald indtil jeg begyndte :s

Oh, how I hate thee - let me count the ways...

Det er noget baks i begyndelsen, og begge strømper insisterede på at lave et uklædeligt 'hul', men kun i den ene side af tæerne (hvis det giver nogen mening). Jeg opgav at få det pænt og skumlede bare over det tilsidst. Og til stadighed.

Jeg skal hele tiden skifte garn. For mig er det noget der virkelig nedbringer strikketempoet. Altså jo ikke med flere timer om dagen, men garanteret et par timer når strømpe-sættet er færdigt.

Jeg skal hele tiden skubbe de relevante masker ind på den faste del af rundpinden - og de er stramme i enderne, for jeg har noia over at få et par iøjnefaldende 'striber' af løs maske hele vejen op ad benene - og det tager tid og tager strikketøjet ud af mit strikkegreb, så jeg skal hele tiden tage fat i det rigtigt igen.

Det er herre-nederen-langsomt at få noget fremskridt med denne metode. Jeg ved godt at når jeg endelig har kæmpet mig færdig, så har jeg hele TO strømper - oh the wonder - men undervejs er det virkelig svært at se at jeg overhovedet kommer nogen vegne. Så instant gratification er i dén grad udelukket. Jeg kan ikke se på nøglerne at jeg overhovet er begyndt, og så er der altså lang vej i mål....

I denne sammenhæng kan også nævnes manglen på stolthed, når man i triumf tager den første færdige strømpe og i glædesrus svinger den over hovedet og hujer: Nu mangler jeg bare én magen til :)


Som positivt kan nævnes:
Strømperne får samme størrelse/længde/bredde/fejl - et sæt identiske tvillinger. (Hvis man altså brugte ensfarvet garn)

Begge er færdige når man er færdig (hvilket jo er den positive side af, at det går så hulens langsomt...)

Jeg formår at undgå 'striberne' i siderne, fordi jeg strammer meget til. Men ellers ville de også virkelig gå mig på, så jeg betragter det som en simpel nødvendighed.

Konklusion:
Jeg tror jeg er en strømpepinde-kind-of-gal, i stedet for dette nymodens med strømper på rundpinde tsk-tsk-tsk...

På strømpepindene skal jeg ikke stramme særlig meget til mellem pindene, jeg har garnet liggende på dets plads mellem fingrene konstant, maskerne glider ubesværet over pinden, fordi de ikke er ude på noget tyndt stykke og skal tilbage på det tykke. Og ret vigtigt: jeg kan se fremskridt hurtigt.

Ulempen er at man selvfølgelig skal tage sig sammen til at strikke nummer to, og at man skal tælle-tælle-tælle.

Jeg overvejer at overføre strømperne her til almindelige strømpepinde, men giver det lige en chance mere.

Ideen med nedefra og op er jeg vild med (jeg er endnu ikke nået til hælen - måske er det helt sindssygt svært) men tanken om at jeg bare kan strikke til der ikke er mere garn istedet for at skulle sidde og blive nervøs over om der er garn nok til den sidste fods tæer tiltaler mig voldsomt. Jeg kan nemlig godt lide lange strømper :)

Materialeinfo:
Som det ses af billedet er det Mayflower Strømpegarn, fra Sommerfuglens gadekurve.
Pinden er en Knitpro 80cm i str 2.5. Og det er altså ikke pindens skyld at det er besværligt - den er nemlig meget fleksibel i wiren og det er helt bestemt meget rart når man som her bøjer den 19 gange rundt om sig selv.



Puha det var rart at komme af med mine strikke-genvordigheder - jeg satser på mere positive indlæg fremover...Happy-happy-happy :D

Maria

Noget er gået galt

Jeg har brugt samme garntype, længden er den samme, ind og udtagningerne har passet hele vejen.. Men den er altså blevet meget smallere end den foregående..

 

Den er oven i købet fyldt lidt hårdere end den anden! Jeg ved virkelig ikke hvad der er gået galt, og jeg nægter at trevle den op, bare for at tælle om det er der fejlen ligger!
Den blå er til en dreng, den lilla til en pige, det må være det der bliver undskyldningen. Et større snabeldyr må være mere maskulint, eller noget :)

En pink krabat

Som et sideprojekt til alle de andre jeg er igang med, har jeg kastet mig over at hækle, og det viser sig ikke at være så svært endda.

 

Jeg er gået i gang med en "Glad krabat", i en dejlig neon-pink farve. Jeg tror det ender med at blive en gave til min niece, som er meget glad for alle ting der er pinke.

 

Og hovedet er allerede færdigt, så det går hurtigt nok.

 

Igangværende projekter

Dem har jeg en del af. Især dem jeg syer i hånden. Jeg er i gang med at sy et tæppe i sekskanter over papir. Også kaldet English Paper Piecing. Det er noget jeg syer på foran tv'et eller når jeg er ude. Det er dog efterhånden ved at være stort at tage med rundt. Det var heller ikke til at finde et sted der var stort nok til at tage billeder. Indtilvidere er det 138 cm bredt og 91 cm langt. Jeg havde planer om at bruge alt det stof jeg har købt, men jeg tror jeg stopper når det er 160 langt for kanten tilføjer 10 cm i hver side. ( jeg regner med at ende på 180* 158cm, men nu må jeg se hvor længe jeg gider blive ved. :)

De ensfarvede stoffer er fra Kona Solids, mens de mønstrede er fra Lotta Jansdottars serie Echo. Jeg har planer om at kanten skal være ensfarvede firkanter i forskellig bredde. 

Jeg har tidligere syet et stort tæppe i sekskanter og fandet hurtigt ud af at jeg har brug for hjælpemidler. Så nu bruger jeg fingerbøl. Jeg er mest glad for at bruge dem i læder og har i dag bestilt 6 nye på Ebay. Normalt køber jeg dem i en butik i Lyngby, men de er desværre stoppet med at forhandle dem. 

Derudover bruger jeg små klemmer til at holder sekskanterne sammen. Jeg bruger kantebåndsklemmer fra Clover og de virker. Jeg bruger færre fingerkræfter, hvilket er godt for mine hænder.

Jeg holder orden i mine igangværende projekter ved at have det hele i en Toolbox. Denne her er fra Vitra og jeg har købt den hos Paustian. Jeg er lidt vild med udstyr til at holde orden. Til mindre projekter har jeg også brugt små papkufferter fra Søstrene Grene. Jeg er meget meget glad for min Toolbox. Jeg overvejede længe at købe den i sennepsgul, men jeg endte med lysegrå, for at tone ned for farveorgiet herhjemme.

/Emma

Runde (bløde) Gaver

Jeg må hellere komme med en indrømmelse fra starten, jeg er helt vildt forelsket i Purlbee, deres billeder og deres opskrifter taler bare til mig, og det har kriblet i mine fingre for at få lavet nogle af de fine ting de har derinde. En god undskyldning som jeg på det seneste har brugt til at få prøvet nogle af opskrifterne af er fødselsdage.

Bløde gaver har på en eller anden måde fået et dårligt ry, og det syntes jeg er vild synd. En blød gave - af den slags som vi herinde på bloggen laver - er et resultat af omtanke, nøjsomhed og tid,  en måde at give noget som man har skabt til en man syntes fortjener lidt varme. Jeg ved godt, at jeg brokkede mig i mit tidligere indlæg over at det var varmt at strikke i uld om sommeren, men jeg sætter virkelig meget pris på at kunne pakke mig ind i den varme som det giver når dagen er regnfyldt og kølig som den er i dag.

Jeg har indtil videre lavet to gaver til kvinderne i min familie, og jeg overvejer om  jeg skal fortsætte succeen her i efteråret/til jul(ja af uvisse årsager så har størstedelen af min familie fødselsdag i efterårsmånederne)
Det første jeg lavede, som i øvrigt også var det første større projekt jeg gik i gang med, var en patent strikket halsedisse(jeg ved ikke om det er et ord, jeg selv har opfundet, det hedder "cowl" på engelsk).

Jeg gik i gang med den og tænkte egentlig på at lave den til min mor, men jeg blev færdig med den lige i tide til min mormors fødselsdag i maj - så det endte med at være hende der var den glade modtager.
Jeg har ikke rigtig så mange billeder af processen, men jeg har da at hurtigt snapshot af det færdige resultat.

Jeg brugte en 80 cm. rundpind str. 4.0 og helt almindeligt billigt uldgarn grønt og hvidt til det. Der gik vist 3 nøgler af 150m af det hvide og 2 af det grønne. Jeg havde helt vildt mange kvaler med mønsteret, og jeg tror jeg har startet op en halv snes gange før jeg fik det til at hænge sammen, og havde det ikke været for den kære Miss Sophie var jeg aldrig kommet igennem. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg gjorde forkert, men der var noget ved rækkefølgen jeg ikke rigtig kunne få til at fungerer. 

Slutresultatet gav ihvertfald lejlighed til at snakke lidt strik med min mormor, og hendes veninder der var dukket op til "damefrokost" i anledning af dagen.

Efter mine forårskvaler tog jeg mig en pause fra Purlbees kreationer hen over sommeren, hvor jeg som tidligere nævnt strikkede verdens varmeste sjal. 

Men jeg smug kiggede altså lidt, bare engang imellem, fordi tingene derinde er så Fiiiiine!

Efterårets Purlbee projekt blev en gave til min lillesøster, og jeg håber virkelig at hun bliver glad for den. 

Jeg er ikke helt færdig med den, men det er også en "halsedisse", denne gang i sildebensstrik, hvilket overraskende nok er tusind gange lettere end mit første projekt. Jeg måtte ud og finde en ny rundpind, for opskriften krævede en størrelse 12(og det havde jeg ikke lige liggende) og samtidig gik jeg shopamok i sommerfuglen og købte noget vildt dyrt garn, men ekspedienterne var så søde og begge meget begejstrede for konceptet sildebensstrik at jeg tabte mit hoved et eller andet sted i mellem alle garnnøglerne. Jeg var i øvrigt meget begejstret over at de begge kendte til nålebinding derinde - jeg troede at det kun var historienørder som mig der kendte til det.

Jeg har ikke fået strikket det helt så fast som de har gjort det i opskriften, og det betyder at min vrang side er lidt mere løs at se på, men jeg håber at det jævner sig lidt ud når jeg får den af pinden og kan strække den.
Retsiden:

vrangsiden:

Jeg mangler kun at strikke ca. 10 cm... opad? før den er færdig.

Tørklæde der skal pines og plages

Sarah fandt et tørklæde i en hæklebog som jeg ikke kan huske navnet på, og opskriften var med blå/turkis garn. Jeg er begejstret for turkis og blå, så jeg blev interesseret og fik opskriften. Da jeg så ville igang med tørklædet opdagede jeg at netop den farve var aldeles udsolgt og først ville komme igen om halvanden uge. Og det er jo lang tid, når man er inspireret. Men farvekortet bød også på en fin rød/orange, og det er lige noget for min mor. Så nu får hun nok snart et tørklæde, men det ved hun ikke endnu for hun er på ferie på Sardinien i høj høj varme, så jeg nænner ikke at true med et uldent halstørklæde - pyyyha.
Opskriften siger: 'Undervejs ligner arbejdet en grim, gammel klud.....' og det er jo yderst opmuntrende ;) Her ses kluden

 
opskriften fortsætter: '...men når det bliver strukket, får det en meget fin lethed'. og det er her pineriet kommer ind. Tørklædet skal gøres vådt og hives og strækkes og tortureres i alle retninger, så fastmaskerne bliver trukket helt ud af sig selv. Jeg skal nok lægge update ud - jeg er selv meget spændt på om det virker efter hensigten.

Med hensyn til farven; den er meget mere 'brændt' end jeg havde regnet med. Den virkede mere klar og pang på farvekortet, men jeg er vist heller ikke nået til de reneste farver i nøglet endnu, så vi må se. Jeg satser på at det bliver godt til hendes vinterjakker (en sort og en rød).
Garnet er Drops Delight og opskriften kan Sarah måske supplere med detaljer om?

Lilla luffer

Ha! Jeg har kastet mig over luffer på større pinde. Hold da op, det skrider hurtigt frem :)

Jeg bruger dem som mellemprojekt inden jeg strikker luffer til Sarah - de skal nemlig være i strømpegarn og svare til den violet-lyserøde luskede luffe i størrelsen, forhåbentlig ;)
De her lilla bliver ret tætte og varme, tror jeg. Det er 100% uld, noget garn jeg havde liggende købt på tilbud. Og jeg er på en vante-bølge, så det var oplagt at lave garnet om til luffer.

Snabeldyr

Jeg er igang med mit snabeldyr nr. 2. Har ind til videre nået kroppen/hovedet, to ører og et ben.

Jeg planlægger at give dette og det næste jeg skal lave til mine kusiners små børn til jul.


I modsætning til mit første snabeldyr, laver jeg det denne gang i det garn opskriften er lavet til, Drops Fabel. Som man kan se, gør det en temmelig stor forskel! Men det er nok okay, jeg tror den nye str. passer bedre til et par næsten-2-årige :)