Viser opslag med etiketten cover. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cover. Vis alle opslag

lørdag den 30. maj 2015

Syet

Min fætters datter ønskede sig en pose-taske, med inderlomme og så skulle den kunne lukkes med lynlås. Jeg var lidt betænkelig - og det var også ret besværligt, men det gik da.
Stoffet er naturligvis fra ikea - fra mine bunker. Forstoffet er et dynebetræk, der har optrådt i andre projekter hist og her.
Jeg syede den i efteråret og har glemt detaljerne, men kan dog huske at jeg bandede en del over lynlåsen...
Størrelsen er 'A4-mappe'.
Hun ønsker sig også en lille toilettaske der matcher, og den har jeg ikke fået lavet. Og da hun er teenager er hun notorisk doven, så hun får det nok heller ikke gjort selv. Vi må se om og hvornår den dukker frem af bunkerne.






Sidste år havde vi mølangreb - de hapsede et par (købte) alpakasokker! Så vi har det fulde skyts fremme, med øko-mølfælder og lavendelposer. Jeg kan egentlig godt forstå at møllene ikke bør kunne li lugten af lavendel - den er ret skarp i store mængder. Jeg syede disse til at lægge i vores klædeskabe - jeg håber de virker efter hensigten. De var nemme at lave og tog cirka 7 minutter hver, og det mest tidskrævende var at fylde lavendelblomsterne i, selvom teknikken var fin med en pap-tragt.

Sniff-sniff
 Nu vælter der lavendelposer ud af skabet hver gang man skal have et par sokker eller en ulden bluse (hvilket vi dyrker meget - og derfor kan møl være et temmelig dyrt bekendtskab)
Men ... no more! Håber vi :)

Stoffet er fra Stof2000s lille udsalg med bomuldspoplin med 25% rabat.
Den opmærksomme vil straks se at stoffet går igen i boksen nedenfor.


Denne boks indeholder mere end halvdelen af de håndsyede sting jeg har lavet i hele mit liv. Det er en milepæl! Jeg er fuldstændig frygtløs nu. Måske. Indtil Emma foreslår mig at sy et tæppe :D

Der er superkraftig vliseline på flamingostoffet, og så et kraftigt lag uld mellem lagene.
Sidehjørnet er syet i hånden, og ligeså er hele bunden. HELE bunden er syet på i hånden. Crazy.
Jeg prøvede naturligvis at udtænke en måde jeg kunne gøre det på maskine, men der ville ikke være en chance for at det ville blive godt, og det ville fylde alt for meget.
Se, jeg syr skævt når jeg syr i hånden....



Den er rummelig og ligeså pæn indvendig som udvendig.

Men hvad er meningen med den??

Reolen er mere grøn end turkis i virkeligheden
 Nåååhhhh! Selvfølgelig! Det er et custom-designet ønske fra gameren, så der er et sted til controllere og andet dims, så det ikke flyder rundt i en skuffe og heller ikke bliver støvet. Og her står den og er custommade i den custommakede reol der passer til playstation, bluray, spil og dvder.
We are SO homemade!

Jeg har arvet den gamle kindle, men jeg syntes at omslaget var dumt. Jeg kunne ikke enes med det.
Fra min Farmor har jeg arvet noget fantastisk elefantstof.

Det er det trofaste uldstof der er indeni, for det er dejlig blødt for skærmen og 2 mm tykt, så det beskytter godt

Jeg er meget glad for mit elefantcover!



/Maria

søndag den 7. juli 2013

Beskyttelses-pakke

Herren fik for lang tid siden et hjemmesyet hylster til sin ipad. Nu bruger han en anden dims, hvor den kan stå op og samtidig er beskyttet på begge sider. En officiel dims :)
Men hans kammerat kunne åbenbart huske det mælkedrenge-stribede hylster for han spurgte forleden da de var ude at traske og drikke kaffe:
"Hvor har du købt dit hylster?"
"Det har Maria lavet"
"Det ser ellers så købt ud - tror du hun vil lave sådan et til mig?"
"Det tror jeg bestemt!"

Det er ikke ordret - jeg er bare blevet fortalt om ordene der faldt. Jeg blev ret smigret, så selvfølgelig ville jeg da lave et hylster til kammeratens padde også.

Aftalen blev at kammeraten kom forbi og hyggede og ville få et hylster med hjem - netop den søndag, der skulle være ensomheds-nørkledag. Så det blev slet ikke ensomt, og der BLEV nørklet :) (og lavet chokolademousse...)

Det gamle øverst - det nye nederst. Det gamle har  en skævhed ved åbningen øverst, fordi jeg kæmpede med en lukkemekanisme. Den virker, men så godt at man næsten ikke kan få skidtet ud igen....


Fint mælkedrenge-stribet stof. Restkøb fra Stof2000.


Lukkemekanismen er nu: stram, så den ikke kan glide ud, men skal hives ud og presses i :)
Kammeratens fod i baggrunden!
Hyggelig dag, masser af nørkle og en glad kammerat, der gav knus og tak og tilfredshedslyde ;)

Foret er dobbelt (3-dobbelt i bunden, så den er ekstra beskyttet, når den står i tasken) uldstof fra det tidligere brand-beredskab på Frederiksberg Bibliotek. Loftet var fuldt af beredskabs-skatte og jeg fik lov at tage rullen med det tykke (ca 2mm) tætte, varme, robuste uld-stof, som er guld værd!

/Maria

søndag den 14. april 2013

Trial and error - et hæklet iPhone cover

Min arbejdsmobil er en iPhone, og jeg er lidt træt af den bumper som hører til, men hvis jeg skal have et rigtig cover skal jeg selv betale det. Så jeg tænkte at jeg ville prøve at hækle et, og det burde være muligt at hæklet et uden forside, og med huller til alle knapperne.
Og det er da næsten lykkes, men alligevel ikke.

Bagsiden gik nu meget fint, og let, og der er målt efter telefonen, og så lige en tand mindre, da jeg tænkte den jo skulle sidde ordentlig fast på telefonen.
I gang med bagsiden
Og så lavede jeg en kant hele vejen rundt til at starte med, det er så måske her det er gået galt. Da det endelige produkt er ret slapt i kanten, så der skal nok nogle færre fastmasker til.
Første omgang omkring
Ved anden omgang rundt hæklede jeg luftmasker hvor der skal være huller til knapperne, og fastmasker hvor der ikke skal være hul. Og så en tredje omgang kun med fastmasker.

I gang med tredje omgang af siden

 Og så en fjerde omgang, hvor jeg i hjørnerne hæklede 3 masker sammen, så der kommer et buk ind om telefonen, og resultatet endte så som vist nedenfor. Lidt stor i kanten, men et godt forsøg synes jeg da selv, og et fint eksempel på at ikke alt lykkes.
Men jeg tror stadig det er muligt, så tror det får et forsøg igen på et tidspunkt.
Endeligt resultat, lidt stor i kanten

tirsdag den 1. januar 2013

iPad + iPhone 5 sleeve

Jeg har kreeret et iPad sleeve/cover her i juhuleferien.

Med elastik, så den ikke ryger ud!
Man starter med 32 luftmasker + 1 ekstra at vende på. Derefter hækler man tilbage i bagsiden af luftmaskekæden, som vist her.

I stedet for at vende når man når enden, hækles der rundt på den anden side af den nu dobbelte luftmaskekæde.

Med dobbelt bomuldsgarn (fra Søstrene Grene, surprice!) og nål 3,5 skulle jeg bruge 51 rækker efter luftmaskekæden og den første række på bagsiden, til at dække en iPad. I dette tilfælde min mors, og hun blev vældig glad.



Elastik føres om på bagsiden for åbning
Oppefra




Efterfølgende kedede mine hænder sig lidt, så jeg lavede også lige et cover til min telefon. 

Princippet er det samme, men med 12 + 1 luftmasker at starte på, og 27 rækker efterfølgende. Denne gang på nål 3,0, men stadig med dobbelt garn. Den er ret stram, så det er ikke nødvendigt med yderligere foranstaltninger til at holde telefonen inde. 

Måske kunne den godt have tålt 28 rækker i stedet for 27, men der var så mange knuder på mit garn at jeg bestemte mig for at den var fin som den var ;)