Vanter til Cecilie

Jeg har opdaget fejlen i min vante-fremgangsmåde. Det drejer sig om at jeg strikker inkonsistent. Nogle gange strammere, andre gange løsere. Måske har det noget at gøre med stress kontra afslappethed? :)

Så nu er ikke blot mine egne vanter blevet forskellige længder, men også Cecilies. Jeg håber det går. Nu må de prøves på Cecilies frøkenfingre og så må vi se om de kan blive godkendt. Jeg synes de er flotte i farven, men jeg er ikke tilfreds med inkonsistensen!

Den med rød top er den stramme sag, og den mere grå-orange er slacker-vanten.

Til at begynde med havde jeg problemer på strømpepinde 2,5 som jeg ellers plejer at bruge uden problemer, men i dette garn, som er Kunstgarn fra Hjertegarn, blev vanten så luftig at den kunne betegnes som see-through og absolut ikke egnet til blæst af nogensomhelst styrke. Dårlig idé til marts-vanter :s

Så jeg hoppede til pind 2,0 i stedet for og alligevel lykkedes det mig altså at strikke for løst på den ene vante. Ak ja.

Vanterne er lavet med ekstra lang håndleds-længde for at undgå at det blæser ind og man skiller ad.

Især Sarah bedes lægge mærke til at disse vanter blev færdige mens det stadig er koldt og ikke behøver over-somre på en hylde et sted. (Nogle gange kommer en snestorm og frostgrader i midten af marts bare meget belejligt...)

Tak for lån af garn Cecilie. Nu må du gerne få det igen.
:)

/Maria

Hue, nu med tilhørende vanter

I sommervarmen strikkede jeg en fin blød og varm hue.

Den er strikket i et mønster der hedder "Dimple stitch" eller "Bubble stitch". Jeg ved ikke om der findes et dansk ord for mønstret, man laver i hvert fald en masse bobler eller fordybninger i strikket. Opskriften faldt jeg over på Purlbee.

Og for knapt så længe siden, havde jeg brug for en mindre overspringshandling fra alle de andre strikkeprojekter der er gang i derhjemme, så nu har jeg fået strikket et par matchende vanter, da der var overskydende garn tilbage.

Der er ikke nogen opskrift på vanterne, da de er strikket ud fra hvad jeg mente passede i størrelse til mine hænder.

Det er i Rugiada Mini garn, der er 100 % super fine merinos uld , og det er så dejlig blødt og varmt. 

Så nu kan det kolde vejr bare komme an. 

Lilla luffer - lynhurtige

Så er de allerede færdige! Hm...måske er det ikke hurtigt for så mange andre, men for mig er det revolutionerende hurtigt at få et projekt færdigt :)

Jeg har lavet dem 'skæve' på to måder for bedst pasform:
1. Tommelfingeren er twistet 3 masker ind på indersiden, så alle fingre ligger komfortabelt og tommelen ikke selv skal 'skabe sig plads' og med tiden gøre vanterne til en højre og en venstre - de er strikket som en højre og en venstre.
2. Jeg har lavet mere plads i indtagningerne(begyndt på indt senere) til min pegefinger end til min lillefinger:

Det gør dem rigtig rare at have på. Yay!
Det krævede lidt optrevling; først havde jeg lavet dem for korte (de passede på lillefingeren, men så kom de øvrige indtagninger alt for hurtigt, så det var ikke ok) Dernæst lavede jeg dem symmetriske hvor lillefinger og pegefinger fik ligemeget plads. Ikke tilfreds - alt for meget tilovers-garn ved lillefingeren. I tredje forsøg blev de gode :)

De er ret tykke og tætte. Jeg ved ikke om de ligefrem er vindtætte i stiv kuling og 15 graders frost, men de er de tætteste strikkede vanter jeg nogensinde har haft.

Tommelfingerens udtagninger er fra denne opskrift som jeg lavede de sort/lilla halvvanter efter. Resten af luffen er bare prøve-fejle-metoden.
Garnet er 100% uld, 50g=50m
Pindene er 3,0

Jeg tror at disse luffer på et tidspunkt ender i et farvebad, for de er liiige lidt for pastelfarvede til mig (billigt garn på resteudsalg), men deres udformning og pasform gør mig så glad for dem at jeg næsten skammer mig over at brokke mig over farven.

Nøj, hvor jeg glæder mig til at det bliver frostvejr!

Opdatering 27/10-12 for at fortælle:
Jeg havde dem på imorges på vej til arbejde (7km på cykel) og de var rigtig gode! Det var ca -2 grader, så det er jo ikke helt vildt ekstrem frost, men mine hænder havde det godt :)

Lilla luffer

Ha! Jeg har kastet mig over luffer på større pinde. Hold da op, det skrider hurtigt frem :)

Jeg bruger dem som mellemprojekt inden jeg strikker luffer til Sarah - de skal nemlig være i strømpegarn og svare til den violet-lyserøde luskede luffe i størrelsen, forhåbentlig ;)
De her lilla bliver ret tætte og varme, tror jeg. Det er 100% uld, noget garn jeg havde liggende købt på tilbud. Og jeg er på en vante-bølge, så det var oplagt at lave garnet om til luffer.

Luskede luffer

....der er noget lusk med det garn.... Jeg har talt og talt og talt - både masker og pinde - og alle tal er ens i de to vanter. Garnet hedder nøjagtig det samme, fra samme firma og vejer det samme på meteren, og jeg har brugt samme størrelse pinde. Og derfor overvejede jeg da virkelig ikke at måle undervejs, så jeg strikkede bare den blå-grønne færdig og opdagede først bagefter at der bestemt er tale om to forskellige vanter. Meget forskellige. Det ser dog værre ud end det føles, så jeg vil gerne bruge dem selvom det er bastard-vanter. Og jeg har alligevel ikke garn nok tilbage af nogen af farverne til at jeg kan strikke en ny makker til dem begge. (Jeg nægter at købe et tredje nøgle til at lave luffe-venner af - så ender jeg med en helt tredje størrelse...)

I øvrigt kan nævnes: at det er noget lidt 'hårdt' garn, men jeg opdagede med sokkerne, at efter en 40 graders vask bliver det dejligt blødt :) Begge vanter er vasket - og de var også hver deres størrelse inden vask, så det er heller ikke her luskefaktoren gemmer sig.

Nu får jeg endnu mere blod på tanden til at gå igang med strømperne som man strikker på een gang på samme rundpind. Det kan være det kan tage livet af sådan noget lusk.