søndag den 9. september 2012

Verdens varmeste Sjal...

...eller sådan føltes det da jeg strikkede det her i sommers.

Jeg fandt mønsteret på "Familie Journalen"s hjemmeside af alle steder, og hele balladen starter i nakken med fem masker som man så bliver ved med at øge på ude i kanten og rundt om den midterste maske.

Jeg har ikke rigtig nogle billeder af processen, for jo større det blev(og jeg har vist nok brugt syv garnnøgler på det) jo mere blev det en strikket klump. Formen trådte først frem da jeg tog det af rundpinden. 



Det har været et af de slags projekter som jeg har lagt fra mig og taget op et par gange, og det er for det meste blevet til mens jeg sad foran fjernsynet. Sjalet består af ret masker og er i sin form meget enkel, men alligevel er det lykkedes mig at lave en fejl i midten af "ryggen" og jeg var altså for doven til at pille  700+ masker op da jeg opdagede fejlen.


Men hey, nu har jeg et fantastisk varmt sjal at have om skuldrene til når jeg i vinter skal til at strikke uldne sokker på livet løs :)

/Anna




2 kommentarer:

  1. Men hvad så med vægten, blev det ikke for tungt alligevel? Og godt gået, det er fedt at blive færdig med de der evighedsprojekter.

    SvarSlet
  2. Nøj hvor blev det altså fint! Jeg blev ved med ikke at kunne se det for mig, fordi det var så 'omvendt', og nu hvor jeg kan se det, kan jeg ikke rigtig se processen for mig, fordi det hele er så omvendt....altså!

    SvarSlet