fredag den 14. september 2012

Tørklæde der skal pines og plages

Sarah fandt et tørklæde i en hæklebog som jeg ikke kan huske navnet på, og opskriften var med blå/turkis garn. Jeg er begejstret for turkis og blå, så jeg blev interesseret og fik opskriften. Da jeg så ville igang med tørklædet opdagede jeg at netop den farve var aldeles udsolgt og først ville komme igen om halvanden uge. Og det er jo lang tid, når man er inspireret. Men farvekortet bød også på en fin rød/orange, og det er lige noget for min mor. Så nu får hun nok snart et tørklæde, men det ved hun ikke endnu for hun er på ferie på Sardinien i høj høj varme, så jeg nænner ikke at true med et uldent halstørklæde - pyyyha.
Opskriften siger: 'Undervejs ligner arbejdet en grim, gammel klud.....' og det er jo yderst opmuntrende ;) Her ses kluden

 
opskriften fortsætter: '...men når det bliver strukket, får det en meget fin lethed'. og det er her pineriet kommer ind. Tørklædet skal gøres vådt og hives og strækkes og tortureres i alle retninger, så fastmaskerne bliver trukket helt ud af sig selv. Jeg skal nok lægge update ud - jeg er selv meget spændt på om det virker efter hensigten.

Med hensyn til farven; den er meget mere 'brændt' end jeg havde regnet med. Den virkede mere klar og pang på farvekortet, men jeg er vist heller ikke nået til de reneste farver i nøglet endnu, så vi må se. Jeg satser på at det bliver godt til hendes vinterjakker (en sort og en rød).
Garnet er Drops Delight og opskriften kan Sarah måske supplere med detaljer om?

5 kommentarer:

  1. Opskriften er så vidt jeg husker fra
    Hæklede gaver af Sidsel Sangild (2011).

    SvarSlet
  2. Det er godt nok nogle lækre farver ! :)

    SvarSlet
  3. Tak for reference, Sarah :)
    Og ja, de er fine - jeg forventede klarere farver(risikoen ved at købe over nettet), så jeg er kun langsomt ved at blive overbevist ;)

    SvarSlet
  4. jeg vil altså helt vildt gerne se det næste gang vi mødes - for jeg kan slet ikke forstå hvordan den opskrift hænger sammen. lige nu forstiller jeg mig lidt en strikket række med noget hækling på begge sider af den, men det lyder bare sært i mine øre.

    SvarSlet
  5. Jeg skal nok tage det med - men det er meget simpelt:
    Udelukkende fastmasker(frem og tilbage, frem og tilbage), på for stor nål, så det er ret løst. Og så skal maskerne hives ud til deres yderste (og blive der, så tørklædet bliver 'langstrakt')
    Arh, nu begynder der sgu osse at lyde sært i mine ører. Jeg tager det med!

    SvarSlet