Penalhus

I dag var jeg hjemme hos Emma, der skulle hjælpe mig med at lave et penalhus til mine hæklenåle. Jeg har ikke rørt en symaskine siden 8. klasse, så det var jo et spændende gensyn. Og note to self: Strømpebukser og glat symaskinepedal er en risikabel kombo!

Først fandt vi nogle fine farver

Vi fulgte en modificeret form af den penalhusopskrift Emma har linket til i dette indlæg. Jeg ville gerne have et penalhus der ikke var så højt.

Herefter følger billedbeviser på at jeg selv sad ved symaskinen (men Emma gjorde næsten alt andet, opmåling, tilklipning, sy-her streger). 

Og til sidst, var der et penahus!

Bemærk det lettede udtryk

Gaver til de kære små

Og her er der ikke tale om børn - men derimod mine tamrotter!

Disse kære dyr er rigtig glade for at have hængekøjer som de kan sove og putte i. Den slags kan erhverves i dyre domme, men da de har det med både at bide i dem - og derudover ikke altid lige gider flytte sig når der skal besørges, så var det oplagt at jeg kastede mig over at lave dem selv.

Rotter ser (heldigvis) ikke særlig godt, så de er ligeglade med hvilken rædselsfuld farve jeg laver køjerne i, ligesom de ikke rynker på snuderne over at mine sy-sting måske ikke altid er helt lige.

Inspirationen til køjernes design har jeg taget ud fra hvad der har været til salg på nettet - og jeg startede allerførst med ganske almindelige firkantede køjer.

Stoffet jeg pt. bruger købte jeg meget billigt i Stof2000 (gav vist 10 kr for 1 meter) og efter 4 køjer er jeg kun halvt igennem. Farven er lyserød og det er sådan noget velour-agtigt noget. Det vigtigste i stofvalget var at det var blødt at ligge på og havde lidt fleksibilitet. Derudover skulle det være tæt nok til ikke at flænse når der kom vægt på køjen. Drengene kan potentielt komme op og have en samlet kampvægt på 1500-1800 g, så det skulle være holdbart.

Her ser man to af drengene der ligger og putter i en af de første køjer jeg lavede. Den var meget simpel og blev lavet ved at klippe et aflangt stykke stof som blev foldet så det lå med vrangen ud af, så placerede jeg et stykke kantbånd i hvert hjørne, som senere gjorde det ud for løkker til at hænge den op i, og endeligt syede jeg den rundt langs kanten. Dog efterlod jeg plads til at vende den, og syede derefter det sidste stykke.

Drengene voksede dog hurtigt og inden jeg fik set mig om, så var de to første køjer for små. I starten kunne de alle 3 ligge i en samlet - nu kunne der pludselig kun lige præcis ligge en.
Jeg havde set at flere havde køjer i 8-tals-form, og jeg kastede mig over dette som mit næste projekt. Dette krævede som udgangspunkt et meget langt stykke af mit hæslige stof.

Som tidligere blev det syet hele vejen rundt, dog ventede jeg med at tilføje stropperne. Dernæst syede jeg de to smalle ender sammen, så jeg havde en stor cirkel af stof i 2 lag og efterfølgende syede jeg cirklen sammen på midten, således at jeg fik to mindre huler. Slutteligt monterede jeg stropperne. Det gav følgende resultat --->

                                                                      Det var bare lykken!
Jeg kan uden tvivl sige, at ud af alt hvad jeg har kreeret i tidens løb, så er denne køje  den ting der er blevet brugt mest. Faktisk kunne de ikke en gang vente til at jeg havde hængt den helt op, før de begyndte at kravle rundt på den. Ikke nok med at der er to huller/huler hvor der er plads til dem alle 3 på samme tid - så har de også mulighed for at sidde ovenpå den.




Resultatet har givet mig blod på tanden, og lyst til at se om jeg kan efterligne flere forskellige typer af køjer. Jeg skal nok få rig anledning til det, da drengene endnu er langt fra udvokset.
Køjerne er indtil videre blevet syet i hånden. Jeg ligger inde med en symaskine, som på et tidspunkt nok skal finde en plads i mit hjem - for jeg er sikker på, at når først jeg får sving i den, så vil det ikke tage mig lang tid at kreere endnu flere køjer.

Putte Putte Putte.

Tiger-taske

I 1996 arvede jeg tiger-posen fra min mormor. Hun var abonnine i ZOO og havde selvfølgelig købt deres genbrugs-net (hun havde også den fra Irma m.fl - dengang det ikke var særlig moderne). Denne her er nok fra midt-80'erne vil jeg tro og den er lavet af hessian. 

Hessian bliver jeg aldrig vild med, men jeg synes tigeren er så flot, så jeg overlever hessianen og har pimpet posen indeni. De mystiske duske er de oprindelige hanke - bomuldsnor gennem nitte-huller. Jeg har bare rykket dem nedad på posen og slået nye, for de gamle huller var ved at gå lidt i stykker.

På den ene side (væk fra tigeren) er der én kæmpe lomme, der er helt flad og lukkes med to knapper - den strækker sig over hele taskens side.
På den anden side er der en påsat lomme med lynlås, til vigtige og/eller hemmelige ting. Og det er med vilje at striberne vender hver deres vej - jeg syntes lynlåsen ville være finest hvis den fik lov at gå på tværs af striberne.

Tigertaske i sin helhed - det var umuligt for mig at fotografere hessian, uden at få de dér 'bølger' med. De er der ikke IRL

For-stoffet er et sæt sengetøj jeg arvede fra min farmor - knaphullerne var der i forvejen, det blev lukket med rigtige knapper i bunden. Det antyder at det var high-end-sengetøj... Nu er det dejlig meget stof :)  (og striberne er kun på den ene side af sengesættet, på den anden er der abstrakte blomster i samme nuancer. Der er uanede muligheder i det!)

Jeg har quiltet foret fast på et aflagt håndklæde, for at give noget robusthed samtidig med blødhed. Jeg er ikke så vild med vliseline, jeg synes det bliver mærkeligt med tiden. 

Det meste syning er foregået på maskine, nittehullerne er foregået med hammer og vold. Vendehullet i bunden af foret er syet i hånden, men det tåler ikke en grundig inspektion af sy-kyndige øjne og fingre - det var lidt svært at sy igennem både bomuld og håndklæde...

Jeg er meget glad for kontrasten mellem det barske hessian og de lyse blide farver indeni.

Igangværende projekter

Dem har jeg en del af. Især dem jeg syer i hånden. Jeg er i gang med at sy et tæppe i sekskanter over papir. Også kaldet English Paper Piecing. Det er noget jeg syer på foran tv'et eller når jeg er ude. Det er dog efterhånden ved at være stort at tage med rundt. Det var heller ikke til at finde et sted der var stort nok til at tage billeder. Indtilvidere er det 138 cm bredt og 91 cm langt. Jeg havde planer om at bruge alt det stof jeg har købt, men jeg tror jeg stopper når det er 160 langt for kanten tilføjer 10 cm i hver side. ( jeg regner med at ende på 180* 158cm, men nu må jeg se hvor længe jeg gider blive ved. :)

De ensfarvede stoffer er fra Kona Solids, mens de mønstrede er fra Lotta Jansdottars serie Echo. Jeg har planer om at kanten skal være ensfarvede firkanter i forskellig bredde. 

Jeg har tidligere syet et stort tæppe i sekskanter og fandet hurtigt ud af at jeg har brug for hjælpemidler. Så nu bruger jeg fingerbøl. Jeg er mest glad for at bruge dem i læder og har i dag bestilt 6 nye på Ebay. Normalt køber jeg dem i en butik i Lyngby, men de er desværre stoppet med at forhandle dem. 

Derudover bruger jeg små klemmer til at holder sekskanterne sammen. Jeg bruger kantebåndsklemmer fra Clover og de virker. Jeg bruger færre fingerkræfter, hvilket er godt for mine hænder.

Jeg holder orden i mine igangværende projekter ved at have det hele i en Toolbox. Denne her er fra Vitra og jeg har købt den hos Paustian. Jeg er lidt vild med udstyr til at holde orden. Til mindre projekter har jeg også brugt små papkufferter fra Søstrene Grene. Jeg er meget meget glad for min Toolbox. Jeg overvejede længe at købe den i sennepsgul, men jeg endte med lysegrå, for at tone ned for farveorgiet herhjemme.

/Emma

Lidt flere penalhuse.

Efter sidste omgang penalhuse eller make-up punge fik jeg lyst til at blive ved. Jeg havde en ide om at jeg nemt kunne lave nogle små ændringer med stor succes. Det kunne jeg ikke!
Jeg syede denne pung om to gange og er stadig ikke tilfreds. Jeg er heller ikke vild med stoffet mere. Den er dog funktionel, så den er allerede taget i brug.

Og da jeg alligevel havde stoffet ude og strøget lærredsvlieseline på bagsiden fik jeg også en lille Earbud pouch. Den er også taget i brug selvom jeg er misundelig på den i hør.

Jeg stoppede dog ikke der og forsøgte mig med en hel tredje opskrift jeg ikke ændrede på...
Det er en god opskrift. Den er lige til at gå til.  ( Der er ting jeg ville gøre anderledes og jeg kommer til at forsøge... )

Jeg er ret tilfreds med udseendet. Jeg tilføjede yderstoffet noget lærredsvlieseline på bagsiden for at få til stabilitet. Næste gang vil jeg prøve at kombinere hjørnerne fra den buede pung samt tilføje stropper i hver ende.

Stoffer er af mærket Flea Market Fancy og jeg har købt det på Etsy. Lynlåsen er fra Stof2000.

/Emma

Opdatering: Jeg er ikke glad for den blå pung og har kasseret den helt. Nu er alle mine ting pakket i den grå, som jeg er meget meget glad for.

Runde (bløde) Gaver

Jeg må hellere komme med en indrømmelse fra starten, jeg er helt vildt forelsket i Purlbee, deres billeder og deres opskrifter taler bare til mig, og det har kriblet i mine fingre for at få lavet nogle af de fine ting de har derinde. En god undskyldning som jeg på det seneste har brugt til at få prøvet nogle af opskrifterne af er fødselsdage.

Bløde gaver har på en eller anden måde fået et dårligt ry, og det syntes jeg er vild synd. En blød gave - af den slags som vi herinde på bloggen laver - er et resultat af omtanke, nøjsomhed og tid,  en måde at give noget som man har skabt til en man syntes fortjener lidt varme. Jeg ved godt, at jeg brokkede mig i mit tidligere indlæg over at det var varmt at strikke i uld om sommeren, men jeg sætter virkelig meget pris på at kunne pakke mig ind i den varme som det giver når dagen er regnfyldt og kølig som den er i dag.

Jeg har indtil videre lavet to gaver til kvinderne i min familie, og jeg overvejer om  jeg skal fortsætte succeen her i efteråret/til jul(ja af uvisse årsager så har størstedelen af min familie fødselsdag i efterårsmånederne)
Det første jeg lavede, som i øvrigt også var det første større projekt jeg gik i gang med, var en patent strikket halsedisse(jeg ved ikke om det er et ord, jeg selv har opfundet, det hedder "cowl" på engelsk).

Jeg gik i gang med den og tænkte egentlig på at lave den til min mor, men jeg blev færdig med den lige i tide til min mormors fødselsdag i maj - så det endte med at være hende der var den glade modtager.
Jeg har ikke rigtig så mange billeder af processen, men jeg har da at hurtigt snapshot af det færdige resultat.

Jeg brugte en 80 cm. rundpind str. 4.0 og helt almindeligt billigt uldgarn grønt og hvidt til det. Der gik vist 3 nøgler af 150m af det hvide og 2 af det grønne. Jeg havde helt vildt mange kvaler med mønsteret, og jeg tror jeg har startet op en halv snes gange før jeg fik det til at hænge sammen, og havde det ikke været for den kære Miss Sophie var jeg aldrig kommet igennem. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg gjorde forkert, men der var noget ved rækkefølgen jeg ikke rigtig kunne få til at fungerer. 

Slutresultatet gav ihvertfald lejlighed til at snakke lidt strik med min mormor, og hendes veninder der var dukket op til "damefrokost" i anledning af dagen.

Efter mine forårskvaler tog jeg mig en pause fra Purlbees kreationer hen over sommeren, hvor jeg som tidligere nævnt strikkede verdens varmeste sjal. 

Men jeg smug kiggede altså lidt, bare engang imellem, fordi tingene derinde er så Fiiiiine!

Efterårets Purlbee projekt blev en gave til min lillesøster, og jeg håber virkelig at hun bliver glad for den. 

Jeg er ikke helt færdig med den, men det er også en "halsedisse", denne gang i sildebensstrik, hvilket overraskende nok er tusind gange lettere end mit første projekt. Jeg måtte ud og finde en ny rundpind, for opskriften krævede en størrelse 12(og det havde jeg ikke lige liggende) og samtidig gik jeg shopamok i sommerfuglen og købte noget vildt dyrt garn, men ekspedienterne var så søde og begge meget begejstrede for konceptet sildebensstrik at jeg tabte mit hoved et eller andet sted i mellem alle garnnøglerne. Jeg var i øvrigt meget begejstret over at de begge kendte til nålebinding derinde - jeg troede at det kun var historienørder som mig der kendte til det.

Jeg har ikke fået strikket det helt så fast som de har gjort det i opskriften, og det betyder at min vrang side er lidt mere løs at se på, men jeg håber at det jævner sig lidt ud når jeg får den af pinden og kan strække den.
Retsiden:

vrangsiden:

Jeg mangler kun at strikke ca. 10 cm... opad? før den er færdig.

Hue, nu med tilhørende vanter

I sommervarmen strikkede jeg en fin blød og varm hue.

Den er strikket i et mønster der hedder "Dimple stitch" eller "Bubble stitch". Jeg ved ikke om der findes et dansk ord for mønstret, man laver i hvert fald en masse bobler eller fordybninger i strikket. Opskriften faldt jeg over på Purlbee.

Og for knapt så længe siden, havde jeg brug for en mindre overspringshandling fra alle de andre strikkeprojekter der er gang i derhjemme, så nu har jeg fået strikket et par matchende vanter, da der var overskydende garn tilbage.

Der er ikke nogen opskrift på vanterne, da de er strikket ud fra hvad jeg mente passede i størrelse til mine hænder.

Det er i Rugiada Mini garn, der er 100 % super fine merinos uld , og det er så dejlig blødt og varmt. 

Så nu kan det kolde vejr bare komme an. 

Lilla luffer - lynhurtige

Så er de allerede færdige! Hm...måske er det ikke hurtigt for så mange andre, men for mig er det revolutionerende hurtigt at få et projekt færdigt :)

Jeg har lavet dem 'skæve' på to måder for bedst pasform:
1. Tommelfingeren er twistet 3 masker ind på indersiden, så alle fingre ligger komfortabelt og tommelen ikke selv skal 'skabe sig plads' og med tiden gøre vanterne til en højre og en venstre - de er strikket som en højre og en venstre.
2. Jeg har lavet mere plads i indtagningerne(begyndt på indt senere) til min pegefinger end til min lillefinger:

Det gør dem rigtig rare at have på. Yay!
Det krævede lidt optrevling; først havde jeg lavet dem for korte (de passede på lillefingeren, men så kom de øvrige indtagninger alt for hurtigt, så det var ikke ok) Dernæst lavede jeg dem symmetriske hvor lillefinger og pegefinger fik ligemeget plads. Ikke tilfreds - alt for meget tilovers-garn ved lillefingeren. I tredje forsøg blev de gode :)

De er ret tykke og tætte. Jeg ved ikke om de ligefrem er vindtætte i stiv kuling og 15 graders frost, men de er de tætteste strikkede vanter jeg nogensinde har haft.

Tommelfingerens udtagninger er fra denne opskrift som jeg lavede de sort/lilla halvvanter efter. Resten af luffen er bare prøve-fejle-metoden.
Garnet er 100% uld, 50g=50m
Pindene er 3,0

Jeg tror at disse luffer på et tidspunkt ender i et farvebad, for de er liiige lidt for pastelfarvede til mig (billigt garn på resteudsalg), men deres udformning og pasform gør mig så glad for dem at jeg næsten skammer mig over at brokke mig over farven.

Nøj, hvor jeg glæder mig til at det bliver frostvejr!

Opdatering 27/10-12 for at fortælle:
Jeg havde dem på imorges på vej til arbejde (7km på cykel) og de var rigtig gode! Det var ca -2 grader, så det er jo ikke helt vildt ekstrem frost, men mine hænder havde det godt :)

Tørklæde der skal pines og plages

Sarah fandt et tørklæde i en hæklebog som jeg ikke kan huske navnet på, og opskriften var med blå/turkis garn. Jeg er begejstret for turkis og blå, så jeg blev interesseret og fik opskriften. Da jeg så ville igang med tørklædet opdagede jeg at netop den farve var aldeles udsolgt og først ville komme igen om halvanden uge. Og det er jo lang tid, når man er inspireret. Men farvekortet bød også på en fin rød/orange, og det er lige noget for min mor. Så nu får hun nok snart et tørklæde, men det ved hun ikke endnu for hun er på ferie på Sardinien i høj høj varme, så jeg nænner ikke at true med et uldent halstørklæde - pyyyha.
Opskriften siger: 'Undervejs ligner arbejdet en grim, gammel klud.....' og det er jo yderst opmuntrende ;) Her ses kluden

 
opskriften fortsætter: '...men når det bliver strukket, får det en meget fin lethed'. og det er her pineriet kommer ind. Tørklædet skal gøres vådt og hives og strækkes og tortureres i alle retninger, så fastmaskerne bliver trukket helt ud af sig selv. Jeg skal nok lægge update ud - jeg er selv meget spændt på om det virker efter hensigten.

Med hensyn til farven; den er meget mere 'brændt' end jeg havde regnet med. Den virkede mere klar og pang på farvekortet, men jeg er vist heller ikke nået til de reneste farver i nøglet endnu, så vi må se. Jeg satser på at det bliver godt til hendes vinterjakker (en sort og en rød).
Garnet er Drops Delight og opskriften kan Sarah måske supplere med detaljer om?

Penalhus og dims.

Jeg strikker ikke. Jeg hækler heller ikke. Men jeg syer. For det meste syer jeg i hånden, da jeg synes det er afslappende og hyggeligt. Jeg har dog også en symaskine og i denne uge har jeg syet et lille bitte penalhus foret med voksdug. Det bliver knapt så nusset som stof. Stoffet er købt hos Garn-iture på Frederiksberg. Opskriften er fra Unikarina, dog har jeg klippet den buede top af. 

Derudoer har jeg syet en "Circle Zipper Earbud Pouch" til min kæreste. Han ville gerne ha noget i hør, men jeg synes det er lidt svært at sy noget til en mand...  Ikke fordi jeg ikke gerne vil, men for det meste syer jeg tæpper, tasker, babytøj etc, så det var lidt uden for mit område at sy noget mandigt. :)
Opskriften har jeg herfra. Hørstoffet er igen købt hos Garn-iture, mens foret er lagenlærred fra Stof2000.

/ Emma

Smuk som en påfugl

Dette var mit større strikkeprojekt nr. 2. Jeg gik i gang med det som relativt uerfaren strikker og det tog så også ca. 1½ år at få det helt færdigt. Det sidste halve år prøvede jeg at tage mig sammen til at hækle kanten, og dermed sagt at jeg er ikke den store hækler.

Der blev pillet en del op undervejs, da jeg fandt ud af at jeg strikkede helt forkert og derfor tog ind i stedet for at tage ud. Nakken er derfor ikke helt strikket som i opskriften, fordi jeg blev doven, og ikke pillede det hele op der var strikket forkert. Men resultatet blev meget godt alligevel og jeg fik, i processen, lært at læse en strikkeopskrift rigtigt.

Opskriften har jeg fra Micorbis og det er strikket i 100 % alpaca garn.

Det er dog et meget stort sjal, næsten som et lille tyndt tæppe, så jeg bruger det mest til at have om mig når jeg sidder et koldt sted og strikker.

Lilla luffer

Ha! Jeg har kastet mig over luffer på større pinde. Hold da op, det skrider hurtigt frem :)

Jeg bruger dem som mellemprojekt inden jeg strikker luffer til Sarah - de skal nemlig være i strømpegarn og svare til den violet-lyserøde luskede luffe i størrelsen, forhåbentlig ;)
De her lilla bliver ret tætte og varme, tror jeg. Det er 100% uld, noget garn jeg havde liggende købt på tilbud. Og jeg er på en vante-bølge, så det var oplagt at lave garnet om til luffer.

Luskede luffer

....der er noget lusk med det garn.... Jeg har talt og talt og talt - både masker og pinde - og alle tal er ens i de to vanter. Garnet hedder nøjagtig det samme, fra samme firma og vejer det samme på meteren, og jeg har brugt samme størrelse pinde. Og derfor overvejede jeg da virkelig ikke at måle undervejs, så jeg strikkede bare den blå-grønne færdig og opdagede først bagefter at der bestemt er tale om to forskellige vanter. Meget forskellige. Det ser dog værre ud end det føles, så jeg vil gerne bruge dem selvom det er bastard-vanter. Og jeg har alligevel ikke garn nok tilbage af nogen af farverne til at jeg kan strikke en ny makker til dem begge. (Jeg nægter at købe et tredje nøgle til at lave luffe-venner af - så ender jeg med en helt tredje størrelse...)

I øvrigt kan nævnes: at det er noget lidt 'hårdt' garn, men jeg opdagede med sokkerne, at efter en 40 graders vask bliver det dejligt blødt :) Begge vanter er vasket - og de var også hver deres størrelse inden vask, så det er heller ikke her luskefaktoren gemmer sig.

Nu får jeg endnu mere blod på tanden til at gå igang med strømperne som man strikker på een gang på samme rundpind. Det kan være det kan tage livet af sådan noget lusk.

Snabeldyr part II

Ja jeg havde mere hækletid i denne weekend end jeg lige havde forventet, så nu er det første af gavesnabeldyrene blevet færdigt!

Da jeg syede benene på, endte det ene forben nærmest oppe på kinden af den, men så ser den da lidt ud som om at den har hovedet lidt på sned? Jeg tror aldrig det der med at sy ting sammen bliver min force.

Billeder af Kong Frederik:

Så er det bare igang med den næste! Jeg tror det bliver en Dronning Dagmar...



Det gælder ved hækling som ved det meste andet i livet: Når enden er god er alting godt :)

Verdens varmeste Sjal...

...eller sådan føltes det da jeg strikkede det her i sommers.

Jeg fandt mønsteret på "Familie Journalen"s hjemmeside af alle steder, og hele balladen starter i nakken med fem masker som man så bliver ved med at øge på ude i kanten og rundt om den midterste maske.

Jeg har ikke rigtig nogle billeder af processen, for jo større det blev(og jeg har vist nok brugt syv garnnøgler på det) jo mere blev det en strikket klump. Formen trådte først frem da jeg tog det af rundpinden. 

Det har været et af de slags projekter som jeg har lagt fra mig og taget op et par gange, og det er for det meste blevet til mens jeg sad foran fjernsynet. Sjalet består af ret masker og er i sin form meget enkel, men alligevel er det lykkedes mig at lave en fejl i midten af "ryggen" og jeg var altså for doven til at pille  700+ masker op da jeg opdagede fejlen.

Men hey, nu har jeg et fantastisk varmt sjal at have om skuldrene til når jeg i vinter skal til at strikke uldne sokker på livet løs :)

/Anna

Snabeldyr

Jeg er igang med mit snabeldyr nr. 2. Har ind til videre nået kroppen/hovedet, to ører og et ben.

Jeg planlægger at give dette og det næste jeg skal lave til mine kusiners små børn til jul.


I modsætning til mit første snabeldyr, laver jeg det denne gang i det garn opskriften er lavet til, Drops Fabel. Som man kan se, gør det en temmelig stor forskel! Men det er nok okay, jeg tror den nye str. passer bedre til et par næsten-2-årige :)

Mest til os selv(men også lidt til dig)

Vi er en, efterhånden, ret stor gruppe af unge kvinder der fra tid til anden mødes hen over et sammenskudsgilde af sladder, hjemmelavet mundgodt og nørklerier.

Der vokser lidt af hver ud mellem fingrene på os, men det er ikke altid at vi får set det færdige resultat af hvad de andre har lavet - og det gør vi noget ved på denne blog!

Intentionen er at dele billeder af vores projekter, kvaler med opskrifterne og hints til hvor de kan findes.
Du er velkommen til at være med på en kigger her i vores lille hjørne af internettet, men det er lige så meget for vores egen fornøjelses skyld at denne blog er oprettet.