Det hele endte godt. Han er ekstremt glad for tørklædet :)
Meget mere glad end hvis jeg blot havde brugt en tilfældig opskrift, er jeg ret sikker på.
Han er ikke så vild med tanken om at det skal på nettet - det er jo HANS tørklæde og han vil altså ikke ha, at der er nogen der efterligner det...
Sort på den ene side, men med små krydser der bryder det sorte. Og så den lodrette stribe.
Strikket på pind 4 i labert alpaca-garn. Meget lækkert at arbejde med!
Og vanterne til de hårde frostgrader:
Herren fryser aldrig om fingrene/hænderne, så der måtte ikke bruges mere garn... De er strikket i dobbelt garn af strømpegarns-tykkelse på pinde 2.5, så dér hvor de dækker er de nærmest vindtætte.
De bliver ikke brugt så meget som tørklædet fordi det ikke er koldt nok...
Der er helt klart plads til forbedringer: Nederste ribkant ruller og burde have været lidt bredere, men samtidig måtte de ikke komme så langt op i ærmet at de ville komme i karambolage med jakke mv. Fingrene blev meget tætsiddende, så de er lidt svære at få af. Dog er tommelen lidt for løs... Ak ja - næste gang bliver de sikkert bedre ;)
Maria
Hvor er det fedt du kan strikke en bestilling uden opskrift. Jeg ville nok bruge måneder på at tage tilløb :) det er en fin detalje med krydserne. Jeg kan godt huske du snakkede om hvordan det skulle syes i siden men jeg kunne slet ikke forestille mig det.
SvarSletDet er nogle flotte ting Herren har fået, jeg synes det er sødt at han ikke vil have at andre får noget lignende :)
SvarSletTak skal I ha for pæne ord :) og ja, han har visse ejerfornemmelser over for sit eget design ;)
SvarSletEmma: Det var jo heldigvis ikke helt vildt kompliceret. Ellers havde jeg nok også trukket det ud et par år ;)
Jeg har set en poncho i et vindue jeg gerne vil hækle til mig selv, men der går nok et par år inden jeg kaster mig ud i den. Den skal laves fra hukommelsen, så det skal nok blive interessant...