Herrens halstørklæde og vanter

I årevis har han ledt efter et helt bestemt halstørklæde som bare aldrig er dukket op i nogen butikker, så da jeg sagde at jeg gerne ville strikke et eller andet til ham gik han igang med at få tankerne om det ikke-eksisterende halstørklæde til at forme sig. Det har været rigtig sjovt at lave noget til én der var så specifik med ønsker. Også selvom jeg ikke lige kunne gennemskue den lodrette stribe til at starte med.
Det hele endte godt. Han er ekstremt glad for tørklædet :)
Meget mere glad end hvis jeg blot havde brugt en tilfældig opskrift, er jeg ret sikker på.
Han er ikke så vild med tanken om at det skal på nettet - det er jo HANS tørklæde og han vil altså ikke ha, at der er nogen der efterligner det...

Sort på den ene side, men med små krydser der bryder det sorte. Og så den lodrette stribe.

Strikket på pind 4 i labert alpaca-garn. Meget lækkert at arbejde med!

Og vanterne til de hårde frostgrader:

Herren fryser aldrig om fingrene/hænderne, så der måtte ikke bruges mere garn... De er strikket i dobbelt garn af strømpegarns-tykkelse på pinde 2.5, så dér hvor de dækker er de nærmest vindtætte.

De bliver ikke brugt så meget som tørklædet fordi det ikke er koldt nok...

Der er helt klart plads til forbedringer: Nederste ribkant ruller og burde have været lidt bredere, men samtidig måtte de ikke komme så langt op i ærmet at de ville komme i karambolage med jakke mv. Fingrene blev meget tætsiddende, så de er lidt svære at få af. Dog er tommelen lidt for løs... Ak ja - næste gang bliver de sikkert bedre ;)

Maria

Vanter til Cecilie

Jeg har opdaget fejlen i min vante-fremgangsmåde. Det drejer sig om at jeg strikker inkonsistent. Nogle gange strammere, andre gange løsere. Måske har det noget at gøre med stress kontra afslappethed? :)

Så nu er ikke blot mine egne vanter blevet forskellige længder, men også Cecilies. Jeg håber det går. Nu må de prøves på Cecilies frøkenfingre og så må vi se om de kan blive godkendt. Jeg synes de er flotte i farven, men jeg er ikke tilfreds med inkonsistensen!

Den med rød top er den stramme sag, og den mere grå-orange er slacker-vanten.

Til at begynde med havde jeg problemer på strømpepinde 2,5 som jeg ellers plejer at bruge uden problemer, men i dette garn, som er Kunstgarn fra Hjertegarn, blev vanten så luftig at den kunne betegnes som see-through og absolut ikke egnet til blæst af nogensomhelst styrke. Dårlig idé til marts-vanter :s

Så jeg hoppede til pind 2,0 i stedet for og alligevel lykkedes det mig altså at strikke for løst på den ene vante. Ak ja.

Vanterne er lavet med ekstra lang håndleds-længde for at undgå at det blæser ind og man skiller ad.

Især Sarah bedes lægge mærke til at disse vanter blev færdige mens det stadig er koldt og ikke behøver over-somre på en hylde et sted. (Nogle gange kommer en snestorm og frostgrader i midten af marts bare meget belejligt...)

Tak for lån af garn Cecilie. Nu må du gerne få det igen.
:)

/Maria

Nytårsfortsæt - Projekt 2

Så blev jeg færdig med det andet projekt der blev påbegyndt en gang sidste år.

Det er et sjal, strikket i et mønster på 12 rækker der bare gentages i det næsten uendelige, derfor har det taget lidt tid og vilje at få det færdigt - jeg kørte lidt træt i det cirka halvvejs og nu kan jeg det søvne.
Men grundet nytårsfortsættet er det nu færdigt.

Sjal i fuld længde, ca. 120 cm.

Hulmønster

Jeg har strikket det i et bomuldsgarn fra Permin der hedder Bonnie, i farven støvet grøn, det er nogle fine pasteller man kan få garnet i.
Jeg købte garnet inden jeg vidste hvad jeg skulle bruge det til, fordi jeg synes det var lidt noget sjovt noget. Det ser ud til at tråden er vævet sammen af små tråde, og ikke spundet, og det føles meget blødt.
Det har dog skiftet lidt struktur når det er strikket op, og er blevet knapt så blødt som forventet, men stadig et dejligt sjal. Mønstret har jeg fundet på Purlbee her (tilfældigvis)

Sådan ser det ud på