søndag den 29. december 2013

Pennalhus og færdigt sy-materiale-hjørne

Så er mit hjørne endelig blevet færdigt og jeg har straks afprøvet det :)

 

Reolen med syting har været der længe, men nu er der også lister med søm i, til at holde min sytråd. Ordenen er i den venstre: hvide, henover grå til sorte garner. I midten blandede blå og grønne, fra lyse til mørke nuancer. I den højre; fra gul over rød og lilla til brun - jeg har arvet VIRKELIG mange brune nuancer sytråd. Og jeg syr cirka aldrig brunt....
Jeg har allerede om-arrangeret holderen fire gange tror jeg. Det er underholdende i sig selv :)

Grunden til at jeg straks måtte afprøve sy-materiale-hjørnet er at jeg fik filtpenne til at tegne med i julegave og de kommer i nogle tarvelige plastic-hylstre, som bedst duer til at ryge en tur på Amagerforbrændingen. Så afsted røg de og så skulle jeg jo have en anden opbevaring til dem.

Ind vandrede et par gamle fløjlsbukser som stadig er sprøde og fine i benene. Plus bomuldsgarn i røde nuancer og et gammelt sengesæt med fine blomster samt en yderst pink lynlås.




Striberne er garn, som jeg har zig-zagget henover. Og se hvor fint foret er :)
Jeg har syet i hjørnerne for at give lidt højde. Lynlåsen var alt for lang, men jeg har syet henover den en masse gange, så den er blevet præcis perfekt. Det er en plastic-lynlås fra stof 2000.
Alle pennene kan være der og der er også plads hvis jeg skulle få fat i nogle flere. Jeg kan godt lide at de allesammen kan titte ud når jeg tegner, uden at de skal ligge frit og rode rundt og trille ned.
Alt i alt er jeg vældig tilfreds med både hjørne og pennalhus :)


/Maria






Ingen kommentarer:

Send en kommentar