lørdag den 27. oktober 2012

Tørklæde - hevet

Så er tørklædet til min mor færdigt.
Som Sarah nævnte er opskriften fra Hæklede gaver af Sangild.
Jeg indrømmer at der er produktivitets-overload. Utroligt hvad en lørdagsvagt og den spændte forventning om morgendagens søndagsvagt kan gøre for behovet for at nørkle...


Her ses den grimme gamle klud opskriften lovede :) Farverne er blegere på billedet end i virkeligheden

Og her det færdige værk med mere retvisende farver:



Et smukt Rubens-æble tilføjet for bredde-fornemmelse. Æblet er af middelstørrelse :) (og smager iøvrigt skønt)

Maskerne tæt på - hevet til deres yderste

















Jeg brugte hæklenål 8 og er meget tilfreds med maskernes længde (jeg begyndte med en 6'er, men det blev maskerne alt for korte af, til min smag). Garnet er Drops Delight. Det svinger en del i tykkelse. Det 'fnugger'. I hvert fald da jeg hev - jeg ved ikke om det sætter spor på frakker. Det kan ikke bruges tæt på halsen - det kradser.
Men det har en skøn lun virkning og farverne er meget dejlige :)

Maria



2 kommentarer:

  1. Det er blevet rigtig fint ! :)
    Det var lidt svært først at forestille sig hvordan det ville se ud. men jeg synes det er rigtig fint med de store masker. Det får det næsten til at se strikket ud, selvom det er hæklet.

    SvarSlet
  2. Det er virkelig blevet lækkert, gode farver!

    SvarSlet