tirsdag den 24. september 2013

Edderkop

Efter vores sidste nørkledag, kom jeg til at tænke på, at Emma havde udtalt sig overordenligt positivt om de hæklede edderkopper fra Lutter Idyl. Jeg er måske ikke verdens mest hurtigt opfattende, men mandag aften kom jeg til at tænke på, at hun måske gerne ville have en. Så jeg gik fluks igang (hurra, endelig en lille flugtaktivitet fra evighedstæppet!).

Med Emmas anden udtalelse i baghovedet (at hun ikke kunne forstå at der ikke var flere grønne striber i mit tæppe), betænkte jeg mig ikke yderligere omkring farvevalget...





Og ja, at lege med tøjdyr er den halve fornøjelse ved at lave et!

Eco Spiderman er hæklet med dobbelt garn fra Søstrene Grene og Sandnes garn (Sisu), på nål 4,5.

søndag den 22. september 2013

Pung/taske til småting

Nåmen nu må vi da vidst igang igen, nu hvor de kølige aftner giver perfekte muligheder for både nørkling og blogning.

Vi havde nørkle igår og det var så hyggeligt og jeg er igang med et par sokker, der ikke må være rigtige sokker. Det skal være til når det er koldt, men de må ikke være for varme. Kun de rigtige steder - der skal de til gengæld være virkelig varme. Dvs - hjemmelavet strikkeopskrift, som I må få mere at vide om når det viser sig om resultatet falder heldigt ud... Indtil videre venter jeg på at herrens fod vender hjem og tester.

Selvom jeg udelukkende strikkede (og snakkede og spise kylling og dejlige kager) igår, inspirerede dagen mig alligevel til at kaste mig over symaskinen idag for at lave en lille taske/pung/beholder til småting, der ellers ligger og roder i cykelkurven på turen til vestegnen om morgenen.

Vi har at gøre med min Farmors gamle kittel/kjole-ting. Storblomstret, 70'er, lækker kraftig bomuld. Nice!



Jeg valgte at bruge et enkelt ærme (3/4-længde) - tænk hvor meget den kittel kan nå at blive til!






Indeni er den foret med min mosters og onkels gamle sengetøj - fint grønt med hvide blomster, men det fik jeg ikke taget noget billede af... Det er sandsynligvis også fra 70'erne. Det er ihvertfald utrolig blød-slidt.










Lynlåsen er ny, bordeaux, plastik. Ikke noget særligt, men farven er flot til stoffet :) Jeg har afkortet den med små-stykker af stoffet, så man ikke kan se de grimme plastik-stopklodser. i hver ende.




Det grønne er min pengepung, så der er god plads.

Den er blød og rummelig, så der både kan være klippekort, nøglekort, mobil, pung og diverse hårelastikker. Så er det bare min store madkasse, jeg skal have ved siden af :)











Jeg kan godt lide at mine ting ligger i den fremfor at stå op (som de ville gøre i en højere smallere model).
Og farverne er yndlings! Blå, turkis, marine og så en eller anden rosa/lilla som jeg ikke kender navnet på :) 

Jeg har lyst til at lave flere små punge/beholdere/tasker...

kh Maria