Min veninde blev 40 og hun vil gerne igang med at sy, men er alligevel ikke HELT sikker, så vi ville bare give hende et gavekort til stof, så hun selv kan styre hvilken retning den nye hobby skal gå i. Men til hende ville jeg ikke give en 'flad' gave, så jeg lavede en lille pung til at gemme gaven i og symbolisere formålet ;) Lavet af stof jeg havde liggende - et viskestykke fra HM, som er købt til sjov og ikke til viskestykke. Og røde køkkentern, vistnok fra Ikeas stofrestekasse.
I stofoprydningen fandt jeg en gammel firkantet dug, arvet fra min farmor. Den er meget forårsfarvet og glad og nu er den blevet til en mulepose til mig selv:
Inderlomme - nu med orange køkkentern - højst sandsynligt også fra Ikea. |
Taske set fra bunden/centrum af dugen, liggende på det ny-ombetrukne strygebræt |
Undervejs i oprydningen af stof og garn fandt jeg to par sokker jeg totalt havde glemt eksisterede. De lå og ventede på at blive stoppet/fikset.
De stribede strømper blev stoppet på den schweiziske måde, hvor man følger trådene og på en måde strikker sokken igen oveni den gamle strik. Sjovt og nemt :)
De grønne strømper havde det meget værre, med store huller under forfoden - og samtidig var jeg aldrig helt tilfreds med den spidse trekantede tå, som absolut ikke havde min fods form. Det er de første strømper jeg nogensinde strikkede, så der var alligevel en vis stolthed forbundet med dem ;)
Jeg pillede dem op til hullerne var væk, og strikkede dem om. Nu med rund tå. Som er min favorit og giver god plads til mine frihedselskende tæer.
Strømpernes korrekte farve |
Falsk farve på færdige fusser |
Så nu er der ryddet lidt ud i bunkerne, og det er rart at få bundet sløjfe på nogle af de løse ender :)
/Maria