søndag den 18. august 2013

Flag

Selvom her er stille på bloggen bliver der syet lidt. Jeg har trods jobskifte og sommerferie fået en del fra hånden. Jeg har allernådigst fået lov til at sy flagranker til Sarah og Michaels bryllup. Det endte med at blive meget fint, især fordi de blev hængt symmetrisk op i teltet. 
Jeg tillader mig at vise et billede fra fest-teltet, hvor jeg især beundrede det fine farvevalg går igen i blomster og bordpynt. Og ikke mindst i invitationen!
Der endte med at være 105 m flagranke fordi jeg syede mini-ranker af alle resterne. Det tog en del dage at sy, men det var mest fasen med at vende trekanterne, stryge dem flade og skære dem til i toppen der tog længst tid. Mest fordi jeg ikke helt så stor fan af strygearbejde. ( Det kan dog anbefales at se serier på computeren imens man stryger) At skære trekanter ud og sy dem sammen og på tog kun en dags tid. 
Jeg er underligt nok ikke særlig træt af at sy flagranker. Jeg har fået en god rutine der kører fint på skinner. Ærgerligt at jeg ikke har noget der skal pyntes op til før jul. Der overvejer jeg at sy nogle små flagranker med halvcirkler i stedet for trekanter til at pynte stuen med... Men nu må jeg se hvad får taget mig sammen til. Der er trods alt nemmere med deadlines jeg ikke selv kan styre ;) 

/Emma