En ret stor del af vores lille gruppe er meget ivrige kattemennesker - så det var nærlæggende at strikke sådan en fætter sammen som en af pakkelegsgaverne til vores julefrokost(ja det er altså ret længe siden at jeg har lagt noget op, så nu komme gaveopsamlingsheatet).
Katten endte med at se sådan ud:
Et sødt lille kræ, som jeg blev ved med at glemme! først at tage med til julefrokosten, og derefter også til vores januar meetup.
En anden ting jeg har strikket i slutningen af 2012 er et sæt håndledsvarmere og en fin hue til min moder i fødselsdagsgave. her endte jeg endnu engang på purlbee(ja jeg ved det godt, men jeg er altså fuldstændig indfanget af siden). Garnet er i virkeligheden mere mørkegrønt end det ser ud til på billedet
Det var bare lige en hurtig opdatering fra mig fordi jeg har været så dårlig til skrive på det seneste.
Jeg har ikke rigtig nogle nytårsforsæt andre end det som jeg er ved at opfylde lige nu, nemlig at lave et fint tæppe under Emmas kyndige vejledning. Jeg kommer nok med et indlæg om det når jeg er færdig.
Af andre skøre ideer og projekter som jeg render rundt og tumler med er hvorvidt jeg skal lave noget mere i "sildebensmønsteret" som jeg brugte til den halsedisse jeg lavede til min søster. Det var seriøst sjovt at strikke og mine overvejelser går på om jeg kan kombinere det med min drøm om at lave min første sweater.
En anden ting jeg også føler mig fristet af er at lave et strikket sengetæppe - hvilket lyder som et kæmpe projekt - men jeg tror godt at jeg kan komme igennem det.